Annonce
Kongelige4 timer siden

Ekspert: Prinsesse Ingrids opslag er et forsvar for Marius

Prinsesse Ingrid Alexandras opslag om at blive dømt på forhånd tolkes som et sjældent personligt indspark midt i retssagen mod Marius Borg Høiby, og timingen er næppe tilfældig, mener kongehusekspert
Ingrid Alexandra skyder skarpt efter pressen.
Ingrid Alexandra skyder skarpt efter pressen.
 Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Prinsesse Ingrid Alexandra udtaler sig: Nu er det nok

Torsdag valgte prinsesse Ingrid Alexandra at bryde tavsheden og tage bladet fra munden på sine sociale medier.

Uden at nævne navne eller konkrete sager langede hun ud efter pressen og satte ord på, hvordan det føles at blive ramt af historier, der ifølge hende får lov at stå uimodsagt, og dermed forme et billede af mennesker, før de overhovedet har haft mulighed for at forsvare sig.

Opslaget har vakt stor opsigt, ikke mindst fordi timingen falder midt i den verserende retssag mod hendes halvbror, Marius Borg Høiby.

Selvom prinsessen ikke nævner ham direkte, ser kongehusekspert Jakob Steen Olsen alligevel en tydelig sammenhæng.

Ifølge Jakob Steen Olsen er det interessant, at en del af Marius’ forsvar i retten bygger på, at Marius på mange måder var dømt på forhånd af pressen og derfor mener, at det har været svært for ham at få en chance.

Annonce

Nu langer søsteren ud på Instagram med næsten samme opsang.

- Det var et stort angreb på pressen. Hun afbryder strategien, og det er et slags forsvar for Marius. Det kan også ses som en forlængelse af den strategi om, at han er et menneske, fortæller Jakob Steen Olsen til SE og HØR.

Prinsesse Ingrid Alexandra er nummer to i arvefølgen til den norske trone efter sin far, kronprins Haakon.

Annonce

Normalt holder hun en lav profil i sager, der kan tolkes politisk eller kontroversielt, og hun har da heller ikke ønsket at kommentere direkte på den retssag mod hendes bror, Marius Borg Høiby, der i øjeblikket kører ved en domstol i Oslo.

Hvornår er det nok?

I opslaget opfordrer prinsessen helt almindelige mennesker til at forestille sig, hvordan det føles at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort – og opleve, at folk tror på det, fordi historier vinklet på en bestemt måde får lov at stå uimodsagt.

Annonce

- Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor, far eller Magnus. Det handler om et personangreb. Det kan ramme alle. Det rammer ofte os. Jeg valgte at lægge det her op, fordi jeg bliver helt skør. Hvornår er nok nok?, skriver prinsessen i opslaget.

I sit opslag skriver hun heller ikke, hvem hendes ord konkret er rettet mod, eller om udmeldingen er skrevet på baggrund af sin mor eller sin brors situation.

Annonce

Sponsoreret indhold