Annonce
KrimiI går

Varetægtsfængsler 26-årig mand efter fund af pistol og oversavet haglgevær

En 26-årig mand nægter sig skyldig og vil have Vestre Landsret til at se på sag om våben og narko
Af: Ritzau
Annonce

En 26-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbig to uger, mens politiet efterforsker en sag om fund af skydevåben og narko på hans bopæl nær Allingåbro, oplyser anklagerfuldmægtig Niels Vinther fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Det er en dommer ved Retten i Randers, som har nikket ja til anklagemyndighedens krav om varetægtsfængsling i sagen.

Den 26-årige nægtede sig skyldig og kærede rettens kendelse til Vestre Landsret, som derfor nu skal vurdere, hvorvidt manden skal løslades, eller om byrettens kendelse skal stå ved magt.

De nærmere omstændigheder i sagen kan Niels Vinther ikke gøre rede for, da grundlovsforhøret af hensyn til politiets videre efterforskning blev holdt for lukkede døre.

Annonce

Østjyllands Politi har tidligere oplyst, at der i forbindelse med anholdelsen af manden blev fundet to skydevåben og en mængde ulovlige stoffer.

Niels Vinther oplyser, at det af sigtelsen i sagen fremgår, at der er tale om en pistol og et oversavet haglgevær samt en mængde forskellig narkotika i så stor en mængde, at der er rejst sigtelse efter straffelovens narkotikabestemmelse.

Annonce

Narkokriminalitet straffes inden for straffeloven hårdere, end når der alene er tale om en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Straffeloven kan for eksempel komme i spil, når der er tale om kokain i en mængde på mere end 100 gram.

Annonce

Sponsoreret indhold