Annonce
Sport8 timer siden

Blev kun 39 år: Den tidligere fodboldspiller Nicolas Giani er død

En uhelbredelig sygdom har kostet Nicolas Giani livet
Nicolas Giani efterlader sig sin hustru og datter.
Nicolas Giani efterlader sig sin hustru og datter.
 Foto: X
Annonce

Italiensk fodbold er i sorg.

Den tidligere fodboldspiller Nicolas Giani er gået bort.

Flere af hans tidligere klubber har delt den triste nyhed.

Giani var som ung en del af det meget anerkendte ungdomsafdeling i Inter Milan, hvor han for alvor fik sin fodboldopdragelse.

Storklubben er også blandt klubberne, der begræder dødsfaldet.

- FC Internazionale Milano udtrykker sin dybeste medfølelse i forbindelse med Nicolas Gianis bortgang, en forsvarsspiller der var en del af Nerazzurris ungdomsafdeling fra 1998 til 2005, skriver de og fortsætter.

- Klubben sender sine oprigtige kondolencer til hans familie i denne svære tid.

Annonce

Tilbage i 2022 blev han diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom, som tvang ham til at indstille sin aktive karriere.

Det skriver flere medier – heriblandt italienske Gazzetta, som dog ikke beskriver, hvilken sygdom han led af.

Medierne skriver, at det var den sygdom, som kostede ham livet.

Selvom Giani var en del af Inter Milan i mange år, fik han aldrig debut på klubbens førstehold.

Annonce

I stedet spillede han i andre italienske klubber som Vicenza, SPAL og Spezia i løbet af sin karriere.

Nicolas Giani blev blot 39 år.

Han efterlader sig hustruen Raluca og sin datter Bianca.

Annonce

Sponsoreret indhold