Julica Dall Larsen vil ikke gøre som Karl: - Han kan ikke synge!
LÆS OGSÅ: Karl Weihe stoppet af politiet
De har begge været med i "Ex on the Beach", og efter deres fælles tv-debut har de begge forsøgt at slå igennem med musikken - men Karl Weihe og Julica Dall Larsen har gjort det på meget forskellige måder.
Hvor den færøske fjernsynsfyr har udgivet flere mere eller mindre karikerede sange som "Karl er en karl", har Julica valgt en mere seriøs tilgang til sangkarrieren.
Han er typen, der går efter sine drømme, og han skal nok gøre det, der skal til, for at nå dem, siger Julica i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
Men hans musikkarriere er vel eksemplet på det, du ikke vil?
- Ja. Ikke det jeg ikke vil, for man kan sige, at det går bedre for dem, end det går for mig, men han har også et par programmer til at bakke sig op, svarer hun.

Julica har i skrivende stund udgivet otte sange, men hun mener ikke selv, at hun har slået igennem nu. Hendes mest streamede sang "Good Cry" har lidt over 100.000 streams.
Til sammenligning har Karl sammen med musikmakkeren Hugo knap fire millioner streams på deres sang "Bollet En Nordmand".
Det er der dog en god forklaring på. Karls musik bliver spammet på fuld skrue, når han er med i "Paradise Hotel", og det har en stor betydning.
- Det er noget andet musik, de laver, som gør, at de kan komme ud. Det er bare mere for sjov. Karl kan jo ikke synge for helvede. Han er skidesød, men han kan ikke synge, lyder det fra Julica.
Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Julica på samtlige podcasttjenester!