Ikke vist på tv: Her er sandheden om Josefines "Paradise"-exit
LÆS OGSÅ: Josefine fortryder sex på tv
I stedet for at stille sig sikkert om bag Oskar, valgte Josefine Strøm Sørensen i dagens afsnit af "Paradise Hotel" at tage en chance og endte i stedet med at vælge Viktor som sin partner - selv om Jasmin allerede stod der.
Beslutningen chokerer størstedelen af deltagerne, og den ender da også med at sende Josefine ud af det mexicanske luksushotel. Men det kommer ikke bag på hende.
- Der går ikke så meget mere galt, end jeg havde forventet. Jeg havde godt set den komme, siger den jyske realitydeltager til SE og HØR.
Det bliver ikke forklaret særlig grundigt i afsnittet, men faktisk er Josefines beslutning om at stille sig om bag Viktor en kærlighedserklæring til Nikoline, som hun gerne vil redde.
- Nikoline er meget ked af det, men man ser ikke, hvor ked af det hun er rigtig ofte, og jeg synes bare, det blev for meget at se på til sidst. Jeg fik virkelig ondt i maven over det, forklarer Josefine.

Skal man tro Josefine, så havde hun og Oskar flere gange aftalt at stå sammen, og hun var sikker på, at han ville vælge hende.
Alligevel overtalte hun Nikoline til at stille sig bag Oskar.
- Jeg ved godt, at det er et spil, og jeg ved godt, at følelserne er udenpå tøjet, men jeg tror bare, at mit venindehjerte ikke kunne holde til at se en være så ked af det.
- Det er ikke super ”Paradise”-agtigt, men det var nok lidt mere menneskeligt. Jeg vil ikke sige, at det er at give op, for jeg gav ikke bare min plads videre, slår Josefine fast.
Viktor dummer sig!
For selv om Josefine gav sin sikre plads til Nikoline, så forholder det sig ikke sådan, at hun bare gav op uden kamp.
Gennem hele dagen havde hun mange gode, konstruktive og ærlige snakke med Viktor, og hun havde en klar plan for, hvordan de to skulle komme langt sammen som par.
Den plan var han bare ikke med på.

- Jeg prøvede stadig at snakke med Victor og komme med en god forsvarstale. Jeg gav den alt, jeg havde til sidst, men der er ingen tvivl om, at det havde været langt mere sikkert at stille sig bag Oskar.
- Jeg synes, at Victor tog et halvdårligt valg derinde. Man kan alle have sine holdninger, og jeg ved ikke, hvor meget han havde snakket med Jasmin, men hele dagen op til snakkede han næsten ikke med hende, fortæller Josefine.
Spørger man den udstemte paradiso, er hun helt sikker på, at Viktor har tage det forkerte valg ved at vælge Jasmin. For han vil aldrig være hendes førsteprioritet, mener Josefine.
- Vi havde alle en mistanke om, at Marius ville komme ind igen, og hvis han (Viktor red.) stillede sig ved Jasmin, ville han bare blive rykket igen, forklarer Josefine, som den dag i dag har et godt forhold til Viktor.