Annonce
Kongelige4 timer siden (opd. 3 timer siden)

SE og HØR i Norge: Kan Mette-Marit stadig blive dronning?

SE og HØR er gået på gaden i Oslo for at måle temperaturen på det norske folk efter de rystende Epstein-afsløringer
Her fælder de rystede nordmænd dom over kronprinsessen og hendes fremtid på tronen efter de chokerende Epstein-afsløringer.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalist: Saad Ahmad
Annonce

NY DOKUMENTAR OM MARIUS: Se første afsnit gratis her

Det norske kongehus står midt i en af sine mest alvorlige kriser i nyere tid.

Det sker efter, at det amerikanske justitsministerium har offentliggjort hundredvis af dokumenter, der placerer kronprinsesse Mette-Marit i hjertet af Jeffrey Epsteins sociale cirkel.

Annonce

Særligt det faktum, at hun boede i hans bolig i Florida i 2014, hvilket er længe efter hans første dom for sexforbrydelser, vækker harme i hjemlandet Norge.

Og foran slottet i Oslo er frustrationen til at tage og føle på. Her har SE og HØR talt med en række borgere om, hvordan de ser på kronprinsessens tætte relation til den dømte seksualforbryder.

- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at hun har haft en kontakt med en sådan mand, men ingen af os kan vide, om hun vidste noget om ham på det tidspunkt, lyder det fra en af dem.

Annonce

Spørgsmålet om, hvorvidt Mette-Marit stadig har den fornødne integritet til at overtage tronen, splitter i den grad folk på gaden.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger en kvinde til SE og HØR, som lige nu har svært ved at se Mette-Marit som kommende dronning.

For de nye oplysninger sår da også alvorlig tvivl om hendes fremtidige titel, og det er tydeligt, at sagen langt fra er slut.

Sagen bliver ikke bedre af de lækkede e-mails fra 2012, hvor tonen mellem kronprinsessen og Epstein beskrives som personlig.

Meningerne er delte om Mette-Marits fremtid som dronning.
Meningerne er delte om Mette-Marits fremtid som dronning.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Her diskuteres alt fra utroskab til "skandinavisk konemateriale", hvilket står i skarp kontrast til den officielle forklaring om et overfladisk bekendtskab.

Annonce

Alligevel er der også på gaden i Oslo fortsat tvivl om, hvad der er ret og vrang i sagen.

- Det kan godt være, at den information (om hendes rolle, red.) findes, men jeg har ikke læst mig op nok på at kunne give noget godt svar.

- Det mangler lidt mere information.

Du kan se alle reaktionerne i videoen i toppen af artiklen.

Har sagt undskyld

Statsminister Jonas Gahr Støre har allerede været ude med en sjælden irettesættelse af kongehuset.

Han er enig i, at kronprinsessen har udvist dårlig dømmekraft, og han forstår befolkningens voldsomme reaktioner.

Kronprinsessen selv kalder nu sin egen ageren for flov og udtrykker sympati med Epsteins ofre, men for mange føles det som en indrømmelse, der kun kommer, fordi sandheden ikke længere kan skjules.

Jeffrey Epstein døde i sin celle i 2019, men hans eftermæle fortsætter med at kaste lange skygger over de magtfulde mennesker, han omgav sig med.

I Norge er spørgsmålet nu, om monarkiet kan overleve den mistillid, som afsløringerne har plantet i befolkningen.

Annonce

Sponsoreret indhold