Annonce
Kongelige7 timer siden

Marius Borg Høiby anholdt kort før retssagen: Kræves varetægtsfængslet

Flere norske medier melder, at papprinsen er blevet anholdt og klokken 15 begæres varetægtsfængslet forud for retssagen mod ham
Retssagen mod Marius Borg Høiby starter tirsdag.
Retssagen mod Marius Borg Høiby starter tirsdag.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Anholdt, fængslet og alvorlige anklager: Forstå hele Marius Borg Høiby-sagen

Marius Borg Høiby er anholdt og kræves varetægtsfængslet, inden retssagen mod ham tirsdag går i gang.

Det melder flere norske medier.

Over for Dagbladet bekræfter Markus Iestra, kommunikationsrådgiver hos Oslo tingrett, at der er retsmøde om varetægtsfængsling klokken 15 i dag.

Til NRK bekræfter anklager Andreas Kruszewski, at Marius Borg Høiby blev anholdt søndag aften, ligesom han fortæller, at politiet vil kræve ham varetægtsfængslet i fire uger.

Gundlaget for anholdelsen og kravet om varetægtsfængsling er simpel vold - kroppskrenkelse på norsk - trusler med kniv og brud på tilhold.

Hans advokat, Ellen Holager Andenæs, bekræfter anholdelsen over for Dagbladet, men ellers ønsker hun ikke at sige noget om sagen.

Annonce

29-årige Marius Borg Høiby er tiltalt i en omfattende straffesag, der omfatter 38 tiltalepunkter mod ham.

Tirsdag den 3. februar begynder sagen mod den norske skandaleprins, der blandt andet anklages for fire voldtægter af fire forskellige kvinder.

Og Marius Borg Høiby risikerer op til 10 års fængsel, hvis han ved byretten i Oslo kendes skyldig i de mest alvorlige forhold i sagen.

Annonce

Sagen er sat til at strække sig over 28 retsdage, hvor blandt andet Marius Borg Høiby, sagens ofre samt vidner skal afgive forklaring i byretten Oslo Tingrett, som ligger i den norske hovedstad.

SE og HØR er netop nu til stede i Norge, hvor vi dækker retssagen.

Programmet for retssagen - som SE og HØR har fået tilsendt - viser, at straffesagen starter tirsdag den 3. februar, og efter planen skulle dommen i den omfattende sag ventes at falde i midten af marts.

Annonce

Oversigten over planen viser ligeledes, at hver mandag i de seks uger er en fridag. Tirsdag til og med fredag i de pågældende uger vil sagen foregå.

Får ingen særbehandling

Den norske statsadvokat Sturla Henriksbø oplyste på et pressemøde i august, at Marius Borg Høiby ikke får særbehandling, selvom han er en del af den norske kongefamilie.

- Det faktum, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, bør naturligvis ikke betyde, at han behandles mere lempeligt eller strengt, end hvis lignende handlinger var blevet begået af andre, understregede Sturla Henriksbø på pressemødet ifølge det norske medie NRK.

Annonce

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i voldtægt, men har allerede erkendt sig skyldig i vold, trusler mod en ekskæreste samt narkotikaforseelser.

Han nægter sig skyldig i de mest alvorlige forhold i sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold