Annonce
Reality9 timer siden

Mystik om regler i "Kærlighed hvor kragerne vender": TV 2 afviser særbehandling

TV 2 afviser særbehandling i "Kærlighed hvor kragerne vender" efter forvirring over det nye koncept
Amalie er den fjerde krage, Samuel inviterer på gruppedate.
Amalie er den fjerde krage, Samuel inviterer på gruppedate.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Smider bombe i "Kærlighed hvor kragerne vender": Nyt vognlæs krager på vej

Seerne af "Kærlighed hvor kragerne vender" sidder tilbage med et stort spørgsmålstegn, efter ugens afsnit har ramt TV 2 Play.

For efter speeddatesne skal de fire mænd - Marcus, Samuel, Brian og Christian - ringe til de kvinder, de gerne vil fortsætte med at date.

Men mens tre af mændene ringer til præcis tre kvinder hver, vælger Samuel at ringe til hele fire.

Og det skaber undring: Har Samuel bare fået lov til at ringe til en ekstra udover det, de har fået besked på af produktionen, fordi han simpelthen ikke kan holde sig til kun tre mulige kæresteemner?

Eller er de andre mænd bare så kræsne, at de kun kan se muligheder med tre kvinder fra krageflokken, selv om de ifølge konceptet skal ringe til fire?

Annonce

SE og HØR har spurgt TV 2-redaktør Mads Volck om forklaringen.

Og svaret er faktisk ret simpelt.

- Mændene ved på forhånd, at de i sidste ende skal vælge fire kvinder til gruppedates. Antallet af opkald har derfor betydning, da flere valg også betyder flere tidlige fravalg, forklarer han.

Der er nemlig en stor gruppe nye krager på vej, og alle andre end Samuel har altså holdt en plads åben til en bejler derfra.

Annonce

- Af hensyn til relationerne har mændene selv vurderet, hvor mange de ønskede at ringe til, og derfor kan antallet variere. For os handler det om at følge historien og give et autentisk indblik i både mændenes oplevelser og de følelser, der ligger bag, siger Mads Volck.

Så der er altså ikke tale om, at Samuel har fået særbehandling eller brudt reglerne.

Annonce

Tværtimod har alle fire mænd haft mulighed for selv at beslutte, hvor mange kvinder de ville ringe til - så længe de til sidst ender med fire til gruppedates.

Jo flere, de vælger, jo flere risikerer de i sidste ende at sige farvel til inden gruppedates - der må de nemlig kun have fire med hver.

Er det forbudt?

I afsnit tre fortæller Brian, at han er ærgerlig over ikke at kunne give de vragede krager besked om, hvorfor han ikke har ringet til dem. Men det burde der ifølge SE og HØRs oplysninger ikke være noget i vejen for.

Ifølge TV 2 er deltagerne nemlig ikke blevet forbudt at kontakte hinanden efterfølgende - dog kan mangel på tid selvfølgelig være en faktor.

Annonce

Sponsoreret indhold