Annonce
Kendte4 timer siden

Efter vild utroskabsskandale: Dave Grohl dukker op med konen

Det ser ud til, at Jordyn Blum har tilgivet den amerikanske rockstjerne for sine eskapader
Dave Grohl and Jordyn Blum at the Pre-GRAMMY Gala & GRAMMY Salute to Industry Icons Honoring Avery Lipman and Monte Lipman, The Beverly Hilton, Los Angeles, USA, 31 January 2026, Credit:Faye Sadou / Avalon
Dave Grohl og Jordyn Blum dukkede op til fest sammen og er tilsyneladende ovre den vilde utroskabsskandale.
 Foto: Faye Sadou/Ritzau Scanpix
Annonce

Der skal åbenbart mere end et barn udenfor ægteskabet til, at Jordyn Blum opgiver sin kærlighed til rockstjernen Dave Grohl.

Sidstnævnte fik tilbage i september 2024 en lille baby med en kvindelig fan ved navn Jennifer Young, men hans kone stod altså alligevel ved hans side, da der var førfest til årets Grammy Awards.

Her dukkede Jordyn Blum og Dave Grohl nemlig op sammen.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie havde ægteparret også deres fælles 19-årige datter Violet Grohl med i dagens anledning.

Dave Grohl, Violet Grohl and Jordyn Blum at the Pre-GRAMMY Gala & GRAMMY Salute to Industry Icons Honoring Avery Lipman and Monte Lipman, The Beverly Hilton, Los Angeles, USA, 31 January 2026, Credit:Faye Sadou / Avalon
Dave Grohl og Jordyn Blum havde dattere, Violet Grohl, med i dagens anledning.
 Foto: Faye Sadou/Ritzau Scanpix

Dave Grohl og Jordyn Blum har været sammen siden 2001 og blev gift i 2003. Det er tredje gang, de bliver set sammen til en officiel begivenhed efter utroskabsskandalen.

Det var Dave Grohls elskerinde, Jennifer Young, der i sin tid afslørede, at Foo Fighters-frontmanden var far til hendes barn.

Annonce

Barnet, der er en pige, kom til verden i den 1. august 2024, og i september 2024 indrømmede Dave Grohl at have haft en affære og fået et barn udenfor ægteskabet.

- Jeg elsker min kone og mine børn, og jeg gør alt, jeg kan, for at vinde deres tillid og deres tilgivelse tilbage, sagde han i den forbindelse.

Det er ikke første gang, Dave Grohl har været i en utroskabskandale.

Han blev skilt fra sin første kone, Jennifer Leigh Youngblood, i 1997 efter at have indrømmet utroskab.

Efter skilsmissen datede han Louise Post fra bandet Veruca Salt, men også det forhold sluttede, da hun beskyldte ham for at have været hende utro med adskillige kvinder.

Annonce

Sponsoreret indhold