Annonce
Krimi12 timer siden

I dag sker det: Stjernemusiker risikerer fængsel for trusler med kniv ved legeplads

En musiker med flere hits på den danske musikscene indfinder sig mandag eftermiddag ved Retten på Frederiksberg, hvor politiet vil have ham idømt fængselsstraf
Sagen skal behandles ved Retten på Frederiksberg, hvor SE og HØR er til stede.
Sagen skal behandles ved Retten på Frederiksberg, hvor SE og HØR er til stede.
 Foto: Martin Høien
Annonce

SENESTE: Det skete alligevel ikke i dag. Læs mere her.

En dansk stjernemusiker indfinder sig - igen - ved retten på Frederiksberg mandag eftermiddag.

Her risikerer han en fængselsstraf, hvis han bliver fundet skyldig i de anklager, som politiet mener, han bør straffes for.

Musikeren er beskyttet af navneforbud, hvorfor det ikke er tilladt at identificere ham.

Sagen har været længe undervejs.

Allerede i slutningen af 2024 kunne SE og HØR afsløre sagens eksistens, og umiddelbart efter var sagen også for retten.

Her meldte et vidne sig dog syg, og sagen måtte derfor udsættes efter ganske få minutter.

Men nu ser det altså ud til, at det sker.

SE og HØR var i kontakt med mandens forsvarsadvokat, da sagen oprindeligt skulle have kørt. Han oplyste, at han ikke havde nogen kommentarer til sagen.

Annonce

Han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på en henvendelse forud for mandagens sag.

Det er altså uklart, hvordan musikeren forholder sig til anklagerne.

Kræver fængsel

SE og HØR er i besiddelse af sagens anklageskrift.

Her fremgår det, at musikeren, som er i 30'erne, er tiltalt for fire forhold, der alle omhandler våben på den ene eller anden måde.

Anklagemyndigheden går efter at få idømt den populære musiker en fængselsstraf, ligesom de vil konfiskere alle våben, de fandt hos ham.

Annonce

Sagen mod musikeren startede 8. marts 2024, hvor stjernen befandt sig ved en skoles legeplads, hvor han tilsyneladende havde en voldsom kontrovers med en ukendt person.

Politiet mener, at musikeren i den forbindelse endte med at trække en kniv, som han brugte til at true den forurettede i sagen med.

Herefter brugte han ligeledes kniven til at punktere offerets dæk i den bil, som personen var kørende i.

Annonce

Ved samme lejlighed er musikeren også tiltalt for at have været i besiddelse af en ulovlig kniv på et offentligt sted.

Fandt mindre våbenlager under ransagning

Den voldsomme episode fandt sted om formiddagen 8. marts 2024. Men politiet fandt tilsyneladende først frem til stjernemusikeren om aftenen, hvor hans hjem blev ransaget.

For den fremadstormende musiker er også tiltalt for et forhold omhandlende våbenbekendtgørelsen og endnu en overtrædelse af knivloven.

Annonce

Politiet har undet et besøg i musikerens lejlighed fundet flere ulovlige knive - der er tale om to gerber knive/macheter, som begge var over tolv centimeter - ligesom der blev fundet en kastestjerne med tre fold- og låsbare blade på hver seks centimeter.

Derudover fandt betjentene en totenschlæger på den populære musikers adresse.

SE og HØR følger sagen mandag ved Retten på Frederiksberg. Sagen starter 13:00.

Annonce

Sponsoreret indhold