Annonce
Streaming15 timer siden (opd. 10 timer siden)

Babylykke på den røde løber: Besir Zeciri afslører datterens navn

Der er fuld fart på for Besir Zeciri. Mens han i aften kæmper om en af landets fornemste filmpriser, nyder han livet som far til to
Besir Zeciri (t.v.) stråler på den røde løber til Robert Prisen 2026.
Besir Zeciri (t.v.) stråler på den røde løber til Robert Prisen 2026. Skuespilleren afslører over for SE og HØR, at datteren, der kom til verden i september, har fået navnet Viola. Nu tæller familien fire, og Besir nyder rollen som både far og hovedrolle-favorit: - Livet er fantastisk lige nu!
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

SENESTE: Her er alle vinderne

LÆS OGSÅ: Danica Curcic på "hemmelig baby-mission" under Robert Prisen

Det er en tydeligt veloplagt Besir Zeciri, der i aften stråler foran fotograferne til Robert Prisen 2026.

Skuespilleren er nomineret i kategorien "Årets Mandlige Hovedrolle" for "Pigen med nålen". Men selvom spændingen om statuetten sitrer i hele bygningen, er det begivenhederne på hjemmefronten, der for alvor får smilet frem.

I september blev familien nemlig udvidet, og nu afslører Besir over for SE og HØR, at den lille pige har fået navnet Viola.

Hjemme venter hun sammen med storebror Alban på snart fire år, mens far er til fest.

Så er de vist klar til fest!
Så er de vist klar til fest!
 Foto: Lars H. Laursen

Ifølge skuespilleren har den nye familiekonstellation givet en helt særlig ro, selvom det kræver sin mand at balancere karriere og bleer.

- Det er så dejligt.

- Vi har en af hver nu, fortæller Besir og tilføjer, at han bruger masser af tid med den lille ny efter et intenst år.

Annonce

Selvom de private lykkestunder fylder meget, lægger Zeciri ikke skjul på sit konkurrencegen.

Rollen, han er nomineret for, har krævet alt både mentalt og fysisk. Under forberedelserne stod den på daglig styrketræning og en benhård diæt med 180 gram protein om dagen.

- Det er fantastisk at være her. Det er lidt op og ned med, om jeg tror, jeg vinder.

- Den ene dag føler jeg den, og den næste tænker jeg, at det er umuligt. Men det kunne være fucking fedt at slå de der store herrer, lyder det med et grin.

Annonce

Efter de sidste filmoptagelser kom i kassen i december, har julen stået i familiens tegn. Og ifølge hovedpersonen selv, kunne timingen ikke være bedre.

- Hun sover så godt, og livet er bare fantastisk lige nu. Mit liv har det rigtig godt.

- Verden er måske lidt fucked, men det er sgu dejligt at have sin lille familie altid.

Om Besir kan bytte sutteflasken ud med en Robert-statuette senere i aften, vil vise sig, når vinderne afsløres på scenen. Følg med direkte fra prisfesten her.

Robert Prisen 2026

Annonce

Sponsoreret indhold