Annonce
Kendte3 timer siden

Emma Heming Willis afslører: Bruce Willis ved ikke, at han har demens

Nu fortæller actionsstjernens hustru, at hun er lykkelig for, at Bruce Willis ikke er klar over, at han er ramt af frontotemporal demens
Bruce Willis ved ikke selv, at han er ramt af demens.
Bruce Willis ved ikke selv, at han er ramt af demens.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Syg Bruce Willis flytter fra familien: - Den sværeste beslutning nogensinde

Det er desværre kun gået én vej for Bruce Willis, siden han i 2022 blev ramt af sygdom.

Først blev han diagnosticeret med afasi og siden frontotemporal demens. Men selvom sygdommen længe har været omtalt i medierne, er der én, der ikke kender til den - Bruce Willis selv.

Det fortæller hans hustru, Emma Heming Willis, i podcasten "Conversations with Cam" ifølge People.

- Jeg tror, det er ligesom velsignelsen og forbandelsen ved det her, at han aldrig forbandt punkterne med, at han havde den her sygdom, og det er jeg virkelig glad for.

- Jeg er virkelig glad for, at han ikke ved noget om det, fortæller hun og tilføjer, at det er et velkendt symptom ved den frygtede sygdom, at man ikke selv opfatter sin tilstand.

Bruce Willis og hans hustru Emma Heming Willis.
Bruce Willis og hans hustru Emma Heming Willis.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Emma Heming Willis og Bruce Willis har været sammen i 28 år, og de har to voksne døtre sammen. Skuespilleren har desuden tre døtre fra sit tidligere ægteskab med Demi Moore.

Annonce

I 2025 oplyste familien, at den 70-årige actionsstjernes sygdom var nået til et stadie, hvor han ikke længere kunne bo hjemme.

Derfor måtte han flytte ud af familiens hjem og over til et andet i ét plan, hvor han modtager hjælp døgnet rundt.

Både Emma Heming Willis og parrets døtre besøger dog Bruce Willis ofte, og hun forsøger at prioritere, at familien stadig spiser morgenmad og aftensmad sammen.

Annonce

- Det er et hus, der er fyldt med kærlighed, varme, omsorg og latter. Det er smukt at se, hvor mange er Bruces venner, der fortsat er der for ham, og de bringer liv og sjov med sig, fortalte hans hustru dengang.

Annonce

Sponsoreret indhold