Annonce
KrimiI går (opd. I går)

Politiet leder efter forulykket bilist med hunde og helikopter

18-årig mand kørte natten til lørdag galt i Rørvig med to personer i bilen. Så forlod han stedet til fods
Af: Ritzau
Annonce

En langvarig eftersøgning af en ung bilist nær Rørvig sluttede ved middagstid lørdag, da han blev spottet i et sommerhusområde.

Sagen begyndte natten til lørdag, da den 18-årige i en bil med to andre kørte galt.

Han var kun iført tyndt tøj, da han forlod stedet og sin mobiltelefon. På grund af kulden indledte Midt- og Vestsjællands Politi en større operation for at finde ham.

Både hundepatruljer og en helikopter var med i indsatsen, og den bar frugt efter flere timer.

Den unge mand blev opdaget gående på et stisystem i sommerhusområdet mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, oplyser politiets vagtchef. Bilisten meldes i god behold.

Han blev spottet af en helikopter og en politipatrulje.

Uheldet skete omkring klokken 00.30 på Fyrreåsen i Rørvig. Hverken den 18-årige eller hans to passagerer kom noget til.

/>

Annonce

Sponsoreret indhold