Annonce
Kongelige4 timer siden (opd. 2 timer siden)

Kong Frederik og dronning Mary rejser på statsbesøg til Australien i marts

Besøget strækker sig over seks dage
Af: Ritzau
I marts vender dronning Mary tilbage til sit fødeland sammen med kong Frederik, hvor de skal pleje de tætte bånd mellem Danmark og "Down Under".
I marts vender dronning Mary tilbage til sit fødeland sammen med kong Frederik, hvor de skal pleje de tætte bånd mellem Danmark og "Down Under".
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Kongehuset har fået nok

Kong Frederik og dronning Mary tager på statsbesøg til Australien i marts.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Besøget finder sted fra 14. til 19. marts.

Statsbesøget skal ifølge kongehuset styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder - herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

Vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal med på besøget.

Derudover rejser repræsentanter for 55 danske virksomheder med til Australien for at deltage i et officielt erhvervsfremstød i forbindelse med statsbesøget.

Erhvervsfremstødet skal fremme samarbejde inden for vedvarende energi og energieffektiv byudvikling, lyder det.

Annonce

Statsbesøget til Australien kommer, efter at kongeparret har været på en række statsbesøg til blandt andet de baltiske og nordiske lande.

Faktisk har et dansk regentpar ikke før været på og taget imod så mange statsbesøg i løbet af de første omkring to år, som kong Frederik og dronning Mary.

Det skriver Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og lektor i samfundsvidenskab på Professionshøjskolen Absalon, i en kommentar i Jyllands-Posten.

Annonce

Kongeparret har med de seneste besøg i Estland og Litauen været på ni statsbesøg. Derudover har der været statsbesøg i Danmark fra Island og Egypten.

Statsbesøget til Australien bliver også med deltagelse fra både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Lars Sandahl Sørensen, som er administrerende direktør i Dansk Industri, forventer, at der kommer stor opmærksomhed om Danmark fra både danske og australske medier.

Annonce

- Derfor er vi også glade for, at kongehuset prioriterer at besøge Australien netop nu. Vi har brug for alle gode kræfter, der kan belyse, hvad Danmark har at byde på i disse tider, siger han i en pressemeddelelse.

Australien har forpligtet sig til at nå en nettonuludledning af CO2 inden 2050, og landet står over for en omfattende grøn omstilling.

Derfor kan der være gode muligheder for danske virksomheder inden for både vedvarende energi og grønne bygninger, mener Lars Sandahl Sørensen.

Annonce

Også Brian Mikkelsen, som står i spidsen for Dansk Erhverv, forventer positiv opmærksomhed - ikke mindst som følge af dronningens australske oprindelse.

Og det er vigtigt, at Danmark markerer sig internationalt med det, som de danske virksomheder er gode til, mener han.

- Vestas har eksempelvis en af deres største onshore vindparker globalt set her i Australien. Så der er kæmpe muligheder for danske virksomheder hernede. Og det er vigtigt i denne tid, at vi skaber gode forbindelser til andre og nyere markeder, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Dronning Mary er født og opvokset på Tasmanien i Australien.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, har tidligere i januar sagt til den australske radiokanal Kiis FM, at det danske kongepar planlagde et besøg til Australien.

Kongehuset har ikke tidligere bekræftet besøget.

Annonce

Sponsoreret indhold