Annonce
Kendte2 timer siden

Efter hemmeligt brud: Tv-stjernen Brett Dier skal giftes

"Jane the Virgin"-skuespilleren har været en tur på knæ og kan nu kalde sig for en forlovet mand
Actor Brett Dier arrives for the premiere of Showtime's 'Kidding' on September 5, 2018 in Hollywood, California. The comedy series will air its first episode on September 9. Frederic J. BROWN / AFP
Brett Dier er igen blevet forlovet. Denne gang med skuespillerinden Conor Leslie.
 Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

- Jeg skal giftes med min bedste ven i hele universet!

Sådan lyder den begejstrede melding fra Brett Dier på Instagram.

Her afslører den 35-årige "Jane the Virgin"-stjerne, at han har været en tur på knæ og friet til sin bedre halvden, og hun sagde altså ja tak til tilbuddet.

Ifølge People Magazine hedder Brett Diers forlovede Conor Leslie.

Hun er - ligesom Brett Dier - skuespiller og er kendt for blandt andet thrillerfilmen "Chained" og miniserien "Klondike".

Brett Dier har i forbindelse med den glædelig nyhed også delt et billede af ham og Conor Leslie på Instagram.

- Jeg er ret så heldig, skriver Conor Leslie til billedet, hvor hun kysser sin kommende ægtemand på kinden og samtidig viser forlovelsesringen frem.

Annonce

Brett Dier og Conor Leslie er blevet kædet romantisk sammen siden slutningen af 2024.

"Jane the Virgin"-skuespilleren dukkede op på Conor Leslies Instagram for første gang i december 2024, hvor hun delte et billede af ham.

Det er ikke første gang, Brett Dier er forlovet.

Han har nemlig tidligere været på knæ for skuespillerinden Haley Lu Richardson, som han dannede par med i syv år.

Brett Dier and Haley Lu Richardson arrive for the 2019 MTV Movie & TV Awards at the Barker Hangar in Santa Monica on June 15, 2019. The 2019 MTV Movie & TV Awards will air on June 17. Jean-Baptiste LACROIX / AFP
Brett Dier og Haley Lu Richardson gik fra hinanden i al hemmelighed og afslørede først deres brud to år senere.
 Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix

Deres brud skete i al hemmelighed i 2020.

Først i 2022 afslørede Haley Lu Richardson, at de altså ikke længere skulle giftes.

- Hej allesammen. Det er mig og Brett. Vi gik faktisk fra hinanden for to år siden, skrev hun til et billede af sig selv og Dier.

- Livet går videre, og vi har det ret godt alligevel, viser det sig. Vi har delt en stor del af vores liv sammen. Og jeg er så glad for at have haft de sidste par år til at hele og vokse, uden internettet vidste noget, men nu vil vi gerne dele nyheden og komme videre.

Annonce

Sponsoreret indhold