
Barry Keoghan vækker opsigt: Viser helt nyt look frem

Barry Keoghan har skiftet look.
Den 33-årige "Saltburn"-stjerne er i fuld gang med optagelserne til en kommende filmserie om Beatles, hvor han skal spille trommeslageren Ringo Starr.
Derfor har skuespilleren ladet lokkerne gro i opsigtsvækkende grad.
Det skriver News.com.au.
Ifølge mediet viste Barry Keoghan sit nye look frem i London forleden til premieren på sin nye film, "Crime 101".

Her dukkede han op på den røde løber med et tørklæde om hovedet.
Tørklædet fjernede han så undervejs for den dramatiske effekt.

Den kommende filmserie om det ikoniske rockband hedder "The Beatles: A Four-Film Cinematic Event".
Det er første gang nogensinde, at bandet har foræret de fulde rettigheder til deres musik og fortællingen om deres liv.

Filmserien er produceret af Sony Pictures og instrueret af Sam Mendes.
De i alt fire film i serien bliver optaget samtidig og bliver også udgivet samtidig engang i 2028.
Udover Barry Keoghan er Harris Dickinson, Joseph Quinn og Paul Mescal på rollelisten som henholdsvis John Lennon, George Harrison og Paul McCartney.
