Annonce
SportI går

Dårligt dansk nyt: Emil Bergholt ude af EM

En fodskade sender Emil Bergholt ude resten af EM. Det skriver Dansk Håndbold
Emil Bergholt kommer ikke til at spille mere ved EM. Det oplyser Dansk Håndbold.
Emil Bergholt kommer ikke til at spille mere ved EM. Det oplyser Dansk Håndbold.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

Man frygtede det værste, og de nyheder er nu desværre blevet bekræftet.

Emil Bergholt kommer ikke til at spille mere ved EM.

Det oplyser Dansk Håndbold.

- Stregspilleren mærkede en tiltagende smerte i sin fod, og derfor blev han i omklædningsrummet efter pausen med is på.

- Torsdag er foden så blevet scannet, og der er desværre konstateret en skade, der holder Skjern-spilleren ude af Håndboldherrernes to resterende kampe ved EM.

Dansk Håndbold oplyser, at der ikke indkaldes en erstatning.

Også Emil Bergholts klub, Skjern Håndbold, melder ud om stregspillerens skade på klubbens hjemmeside.

Klubben kalder fodskaden for en ”overbelastningskade”.

Annonce

Selv er Bergholt også ked af, at slutrunden slutter på denne måde.

- Jeg er utrolig skuffet og frustreret over at misse de afgørende kampe. Det har været en kæmpe oplevelse indtil videre, og derfor gør det ondt at skulle sige farvel på det her tidspunkt. Nu handler det om at bakke min holdkammerater op, så vi kan stå med guldet om halsen på søndag.

Skjern Håndbolds fysioterapeut, Hans Jensen, fortæller, at Emil Bergholt i en kortere periode vil benytte sig af krykker for at aflaste foden.

Annonce

- Der er tale om en stabil skade med god prognose, og forløbet vil løbende blive vurderet af klubbens sundshedsstab. Det er endnu for tidligt at give et tidsperspektiv på, hvornår Emil er tilbage på fuld styrke i den grønne trøje.

Annonce

Sponsoreret indhold