Annonce
Kongelige5 timer siden

Vild påstand om royal skilsmisse: Dronning Letizia afslørede utroskab

En spansk kongehusekspert hævder nu, at det var dronning Letizia, der i sin tid afslørede prinsesse Cristinas mands utroskab
Prinsesse Cristina og Iñaki Urdangarín i 2010.
Prinsesse Cristina og Iñaki Urdangarín i 2010.
 Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Selvom de havde været gift i 25 år, kom det ikke ligefrem som et chok, da spanske prinsesse Cristina og Iñaki Urdangarín i 2022 meddelte, at de skulle skilles.

Kort forinden var han nemlig blevet afsløret på en ferie til Mallorca, hvor han var i selskab med en anden kvinde.

Nu fortæller Pilar Eyre, en spansk kongehusekspert, til Lecturas, at det var ingen ringere end dronning Letizia, der afslørede utroskaben for prinsesse Cristina, da hun viste hende de billeder, der var blevet taget af Iñaki Urdangarín og kvinden på Mallorca.

Iñaki Urdangarín har ellers tidligere hævdet, at han havde snakket med sin kone, før billederne af ham og kvinden, der hedder Ainhoa Armentia, blev trykt i Lecturas.

Annonce

Tre uger før billederne fejrede parret da også nytår sammen.

Det skal have været dronning Letizia, der gav sin svigerinde de triste nyheder.
Det skal have været dronning Letizia, der gav sin svigerinde de triste nyheder.
 Foto: Martin Bernetti/AFP/Ritzau Scanpix

I kølvandet på billederne kom der en kortfattet udmelding til pressen fra prinsesse Cristina.

- Efter fælles aftale har vi besluttet at afslutte vores ægteskab. Vores forpligtelse over for vores børn forbliver uændret. Da dette er en privat beslutning, beder vi om den største respekt fra alle omkring os, lød det.

Annonce

Iñaki Urdangarín, der er tidligere professionel håndboldspiller, var også i problemer i 2015. Her mistede han som følge af en dom for korruption sin titel som hertug af Mallorca.

Annonce

Sponsoreret indhold