Irina Olsen om samarbejdet med Faustix: Børnene skal ikke blive stressede
LÆS OGSÅ: Irina Olsen om boligsituationen efter skilsmissen: Mit privatliv sejler
Skilsmisser er sjældent nemme og slet ikke, når hele Danmark følger med fra sidelinjen.
Det kan Irina Olsen og Morten “Faustix” Olsen skrive under på.
Et halvt år efter skilsmissen er hverdagen stadig præget af kaos for Irina Olsen, der forsøger at samle stumperne og jonglere i en ny hverdag med børn, hus, arbejde og hund.
Men selvom skilsmissen langt fra har været en dans på roser, er Irina og Faustix enige om én ting - børnenes trivsel kommer altid i første række.
- Vi er meget fokuseret på at få det til at fungere i forhold til børnene, og at de har det godt og ikke bliver stresset. Det har vi meget fokus på uanset, hvad der ellers er foregået, siger hun til SE og HØR, da vi møder hende til pressedagen på "Jaget Vildt".
Kunne ikke sove eller spise
Den danske musiker Faustix har siden bruddet med sin influencerhustru forholdt sig forholdsvis tavs på sociale medier, men Morten Messerschmidts podcast "Ikke Et Ord Om Politik", tog han bladet for munden og fortalte om den hårde tid.
- Det sidste halve år har været forfærdeligt grundet min skilsmisse og den shitstorm, det har været, fortæller Morten Olsen.
- Jeg kunne ikke kreere noget, jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke spise, jeg tabte mig. Jeg er jo tynd nu, men jeg tabte mig 10 kilo. Ja, det var hårdt. Og det er stadig hårdt.
Han fortæller, at han ikke ovenpå endnu og går meget i terapi for at finde ud af, hvad der foregår i både hoved og krop.
Efter bruddet satte Irina og Morten Olsen deres hus i Nordsjælland til salg, og allerede i november blev det solgt.
På dette tidspunkt var Morten Olsen flyttet til en ny adresse, hvorfor det kun var Irina Olsen og deres to børn, der fortsat boede der.