Annonce
Krimi4 timer siden (opd. 2 timer siden)

Betjente i stor sorg: - En trist og forfærdelig besked

Sender tanker til de pårørende og nærmeste kolleger
Af: Ritzau
Det kostede en betjent livet, mens en anden blev alvorligt såret, da en lastbil ramte denne patruljevogn på motorvejen.
Det kostede en betjent livet, mens en anden blev alvorligt såret, da en lastbil ramte denne patruljevogn på motorvejen.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

I en pressemeddelelse torsdag morgen skriver Politiforbundet, at det har modtaget beskeden om, at en kollega er omkommet, og at det er en sorgens dag i hele politiet.

- Det er en meget trist og forfærdelig besked, jeg har fået her til morgen, at en kollega er afgået ved døden og en anden kollega er alvorligt kvæstet efter en ulykke på motorvejen.

- Vores tanker går først og fremmest til de pårørende og nærmeste kolleger i en meget svær tid. Det er så meningsløst og tragisk, siger forbundsformand Heino Kegel i pressemeddelelsen.

Politiforbundet skriver, at det følger forløbet tæt og er i kontakt med Rigspolitiet og Syd- og Sønderjyllands Politi og bistår med hjælp, støtte og rådgivning.

- Æret være hans minde, lyder det i pressemeddelelsen.

Flaget gik torsdag på halv ved politistationen i Aabenraa.
Flaget gik torsdag på halv ved politistationen i Aabenraa.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

Også justitsminister Peter Hummelgaard (S) har modtaget beskeden om, at en betjent er omkommet.

- Det er med stor sorg, at jeg har fået meddelelse om, at en politibetjent i nat er død i en ulykke i tjeneste, og at en anden betjent er kvæstet.

- Mine tanker og dybeste medfølelse går til betjentene, de pårørende og alle kollegerne i politiet, lyder det fra ministeren i en skriftlig udtalelse.

Annonce

Sponsoreret indhold