Annonce
Nyheder8 timer siden

Kong Frederik i Estland: Frihed kan aldrig tages for givet

Sammenhold er styrke i usikre tider, understreger kong Frederik i tale under statsbesøg i Estland
Af: Ritzau
Kong Frederik, dronning Mary
Dronning Mary og kong Frederik er lige nu på statsbesøg i Baltikum.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Frihed er altid en mulighed og kan aldrig tages for givet.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til den estiske præsident, Alar Karis, til en statsbanket tirsdag i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Estland.

Kong Frederik har med sin kone, dronning Mary, blandt andet besøgt et monument, der er opsat til at ære de estere, der mistede livet eller blev deporteret som følge af sovjetisk undertrykkelse i perioden 1940-1991.

Netop det monument henviser kongen til i sin tale.

- Monumentet er en fysisk manifestation af, at frihed aldrig kan tages for givet, men altid er en mulighed. En påmindelse, som vi atter behøver, siger kong Frederik.

- Med krigen i Ukraine rasler en gammelkendt trussel med sablen. I kender den bedre end de fleste. I står forrest geografisk, men I står ikke alene.

Annonce

Kongen understreger, at sammenhold er styrken. Det gør sig gældende i EU, Nato, Østersøen og det nordisk-baltiske samarbejde NB8, som Estland står i spidsen for i år.

Annonce

Sponsoreret indhold