Annonce
Sport27. jan. 2026 (opd. 28. jan. 2026)

Håndboldfeber lammer konkurrenterne: Millioner ser med live

Nye tal afslører en total dominans fra det danske herrelandshold, der efterlader flagskibe som "X Factor" og "Sporløs" i støvet. Men hvor mange underholdningsprogrammer overlever på streaming, kræver håndbolden seernes opmærksomhed her og nu
Der er dømt rød-hvid folkefest i Herning, når håndboldherrerne går på banen. Men hvad synes fansene egentlig om musikken i hallen? Vi tog pulsen på stemningen, og dommen er (næsten) klar.
Annonce

FØLG MED LIVE: Seneste nyt om EM

REAGERER: - Det er svært at få armene ned

Det danske herrelandshold i håndbold har i den forgangne uge sat sig tungt på magten over de danske stuer.

Friske tal fra analyseinstituttet Nielsen viser nemlig, at kampene for alvor samler nationen foran skærmen i realtid.

Også EM-studiet på TV 2 sniger sig ind i top 10, når danskerne vil have hele pakken med analyser og optakt, når landsholdet spiller.

Annonce

Ugens absolutte topscorer blev opgøret mellem Danmark og Spanien, som trak 1.181.000 seere til skærmen.

Det mest opsigtsvækkende er dog ikke det samlede tal, men måden vi ser det på. Hele 1.128.000 af seerne så med direkte, mens kun en forsvindende lille brøkdel valgte at gemme kampen til senere.

Denne tendens går igen i ugens andre topkampe mod Frankrig og Portugal, der begge passerede milliongrænsen med henholdsvis 1.166.000 og 1.135.000 seere.

Til sammenligning må det ellers så populære "X Factor" se sig distanceret med over 200.000 seere i forhold til ugens mest sete kamp.

Annonce

Konsekvensen for de traditionelle underholdningsformater er mærkbar. Mens håndbolden samler os live, er programmer som "X Factor" og DR’s "I hus til halsen" mere rene streaming-produkter.

For "X Factor" gælder det, at over halvdelen af seerne nu fravælger den direkte udsendelse til fordel for on demand-sening. Den tendens så man dog også før håndbold-braget.

Den massive opbakning til håndbolden kommer i øvrigt på trods af dårlige nyheder fra lejren, hvor Lukas Jørgensen må se til fra sidelinjen med en korsbåndsskade.

Annonce

De havde flest seere

Her er en komplet liste over de 20 mest sete udsendelser i uge 4, 2026, opgjort efter samlet seertal inklusiv kanal:

EM håndbold: Danmark-Spanien (TV 2) – 1.181.000

EM håndbold: Danmark-Frankrig (TV 2) – 1.166.000

EM håndbold: Danmark-Portugal (TV 2) – 1.135.000

X Factor (TV 2) – 938.000

I hus til halsen (DR1) – 885.000

EM håndbold: Studiet (24. jan.) (TV 2) – 805.000

Sporløs (DR1) – 764.000

Kærlighed hvor kragerne vender (TV 2) – 624.000

Fræk fyr til Frede (TV 2) – 616.000

EM håndbold: Studiet (22. jan.) (TV 2) – 606.000

Dag & nat (episode 25) (TV 2) – 571.000

Frank & Kastaniegaarden (DR1) – 467.000

Dag & nat (episode 24) (TV 2) – 466.000

Spillet (episode 8) (TV 2 Echo) – 425.000

Spillet (episode 9) (TV 2 Echo) – 415.000

Mit testamente (DR1) – 404.000

Spillet (episode 10) (TV 2 Echo) – 378.000

De arktiske reddere (DR1) – 378.000

Min sidste gave (DR1) – 373.000

Besserwisserne (TV 2 NEWS) – 345.000

Kilde: Nielsen

Annonce

Sponsoreret indhold