
Efter parasitter i fjæset: Brandi Glanville i chok-forvandling

LÆS OGSÅ: Brandi Glanville har parasitter i ansigtet
Siden 2023 har Brandi Glanville kæmpet mod en mystisk og uhyggelig sygdom, der noget nær smadrede hendes ansigt.
Realitystjernen har tidligere fortalt, at hun har brugt mere end 130.000 dollars på medicinske undersøgelser og biopsier for at komme til bunds i sagen.
Og nu er hun endelig kommet ovenpå!
Det afslører hun selv på Instagram, hvor hun har delt billeder af sin vilde forvandling efter at have været en tur under kniven hos en plastikkirurg.
Se billederne herunder:

I sit skriv takker den 53-årige "The Real Housewives of Beverly Hills"-stjerne da også sin kirurg, der har arbejdet hårdt for at gøre hende klar til Sundance Film Festival.
Brandi Glanville har tidligere fortalt, at hendes ansigt var blevet ramt parasitter, der bevægede sig rundt under huden på hende.

Det skriver People Magazine.
I december 2025 fortalte hun, at hun endelig havde fået en officiel diagnose og nu så småt kunne komme videre med sit liv - og det er hun altså i den grad kommet.

Realitystjernen er i hvert fald næsten ikke til at kende på de nye billeder af hende.
Se selv herunder:

På Instagram er det da også strømmet ind med kommentarer fra folk, der er i chok over den vilde forvandling, men ikke nødvendigvis på den gode måde.
- Hvem er det der?, skriver en for eksempel.
- Undskyld, men du er jo uigenkendelig nu, lyder det fra en anden.
- Du godeste gud, puha, skriver en tredje, hvis svar altså er oppe til fri fortolkning.
