Annonce
Kendte10 timer siden (opd. 5 timer siden)

Caroline Fleming langer ud efter eksmanden

Caroline Fleming har et godt forhold til sin eksmand Rory, men hun er ikke vild med, at det eneste han laver er at gå på jagt og stå på ski
Caroline Fleming giver eksmanden et kærligt svirp i Podimo-podcasten "Kendte kører syge biler".
Caroline Fleming giver eksmanden et kærligt svirp i Podimo-podcasten "Kendte kører syge biler".
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Caroline Flemings "hemmelige" ven for retten

Caroline Fleming langer ud efter sin eksmand Rory Fleming i Podimo-podcasten ”Kendte kører syge biler”.

Den 50-årige entreprenante eksbaronesse, der er ved at etablere en skønhedsklinik i ørkenstaten Dubai, synes ikke godt om Rory Flemings livsstil.

Da podcast-værten Joachim Stender spørger Caroline, hvad den stenrige far til de to ældste af hendes tre børn egentlig går og laver, svarer hun:

- Rory går på jagt. Løber på ski. Hygger sig.

Det skal han vel også have lov til? lyder det fra Joachim Stender.

- Men det gør han også. Det har han altid gjort, fortæller eksbaronessen, som ikke lægger skjul på, at hun ikke bryder sig om eksmandens lediggang.

- Men jeg synes, det er vigtigt, specielt for mænd, at de finder ud af, hvem de er, og hvad de kan. Fordi jeg tror, at prisen for aldrig at lave noget, den er tough (høj, red.), siger hun uden dog at definere omkostningerne nærmere.

Annonce

I ”Kendte kører syge biler” fortæller Caroline også, at hun og Rory har et fint forhold til hinanden. De ses, når han har børnene, og han var i Danmark, da de blev studenter.

- Og så har jeg en lille hytte, hvor han har sin skihytte, siger Caroline Fleming, som har boet i Schweiz i syv år, i England i 25 år og de seneste seks år i Danmark.

Den ”syge” bil, som Caroline Fleming kører i i podcasten er i øvrigt en Maybach med en seks liters twin-turbo-V12-motor, der kan yde 620 HK.

Podcasten med Caroline Fleming kan høres på Podimo fra i dag.

Annonce

Sponsoreret indhold