Annonce
Kendte10 timer siden

Efter lynbryllup: Chok-afsløringer om Katie Prices nye mand

Falske AI-billeder med kendisser, opfundne jobtitler og andre løgne kommer nu frem om brystbombens nye ægtemand, som hun mødte for en uge siden
British model and actress Katie Price arrives at the 19th Annual Elton John AIDS Foundation Academy Award Viewing Party in West Hollywood, California February 27, 2011. REUTERS/Gus Ruelas (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT) (OSCARS-PARTY)
Mon Katie Price kender til alle de chokerende ting om hendes nye mand, som nu dukker op?
 Foto: Gus Ruelas/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Det kan meget vel være, at Katie Price snart opdager, at man ikke rigtigt kender en mand efter blot en uge.

I hvert fald er der begyndt at dukke nogle chokerende oplysninger frem om forretningsmanden Lee Andrews, som den 47-årige tv-personlighed og model på chokerende vis giftede sig med forleden efter at have mødt ham for første gang ugen forinden.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie er det blandt andet kommet frem, at Lee Andrews tidligere har delt en række falske AI-billeder, hvor han poserer sammen med kendte mennesker.

Den selverklærede millionær har blandt andet delt billeder, hvor han står sammen med Kim Kardashian og Elon Musk.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-27/3.jpg
AI-billede, hvor Katie Prices nye mand står sammen med Elon Musk.
 Foto: Facebook

En talsperson for Kim Kardashian har bekræftet, at realitystjernen aldrig har mødt Lee Andrews, og at billedet er fake.

Elon Musk har ikke kommenteret sit billede, men en ekspert slår fast, at der tydeligt er tale om et AI-billede her også.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-27/34118a750f85ab5adf2046abc7223b3c.jpg
Her kan man se Katie Prices nye mand bag Kim Kardashian på et ligeledes falsk billede.
 Foto: Facebook

En unavgiven kilde tæt på Lee Andrews siger desuden følgende om ham:

- Han har altid haft et løst forhold til sandheden.

Annonce

Det virker da også til, at Lee Andrews, der bor i Dubai, pynter sig med lånte fjer.

På LinkedIn kalder således sig selv for Dr Lee Andrews og skriver videre, at han er stifter af virksomheden Aura Sustainable Vehicles.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-26/4324.jpg
Katie Price med sin nye ægtemand.
 Foto: Instagram

Han påstår også at være stifter af Blue Diamond Resorts og direktør for Philanthropy at the Prince’s Trust, men sidstnævnte afviser dette.

Ifølge dem har de intet kendskab til ham hverken som ansat eller frivillig.

Annonce

Lee Andrews påstår også at have vundet Fortune Magazine’s Most Influential Person International Award i 2019, men magasinet udtaler, at den pris slet ikke findes.

Der er ligeledes tvivl om hans påståede uddannelse fra Cambridge University, da universitetet umiddelbart ikke kan finde dokumentation for, at han har studeret der.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-27/1_0.jpg
Katie Price med sin nye mand.
 Foto: Instagram

Det er ikke kun AI-billeder og opfundne titler, som Lee Andrews tilsyneladende har hang til.

Katie Prices nye ægtemand virker også som værende en type, der godt kan lide at fri til kvinder.

Annonce

Hans ekskæreste, fitnessinfluenceren Alana Percival, udtaler i hvert fald, at Lee Andrews friede til hende for blot fire måneder siden, og at han i øvrigt gjorde det på præcis samme med som med Katie Price.

Nemlig ved at lægge roser med ordene: "Will you marry me?"

Alana Percival takkede dog nej til frieriet og kunne - ligesom mange andre - så forleden se chokeret til, da han pludselig var gift med tv-baben.

Det kunne en enlig mor ved navn Tina Prodromou også.

Annonce

Hun skal nemlig angiveligt have skrevet med Lee Andrews i et år, hvor han erklærede sin kærlighed, men omkring nytår hørte hun pludselig ikke mere fra ham.

Hverken Lee Andrews eller Katie Price har kommenteret afsløringerne.

Ægteskabet er brystbombens fjerde af slagsen.

Hun har tidligere har været gift med Peter Andre, Alex Reid og Kieran Hayler og har desuden fem børn fra sine tidligere forhold.

Annonce

Sponsoreret indhold