Annonce
Kendte10 timer siden

Tommy Kenter efter tabet af datteren Sarah: Øver sig på at leve med sorgen

Den kendte skuespiller fortæller nu om det sværeste år i sit liv. Tabet af datteren Sarah har nemlig efterladt et tomrum, der overskygger alt
Tommy Kenter i sit hjem i København, hvor han i dag øver sig i at leve med savnet.
Tommy Kenter i sit hjem i København, hvor han i dag øver sig i at leve med savnet.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk kendis er blevet blind på et øje

Det skulle have været et år præget af fejring og store opsætninger på Det Ny Teater.

Men for den 75-årige Tommy Kenter blev 2025 i stedet året, hvor han måtte sige et endeligt farvel til sin datter, Sarah. Hun blev blot 50 år gammel.

Sygdomsforløbet var kort og brutalt.

Kræften blev først opdaget, da den havde spredt sig til hjernen, og herfra var der ingen vej tilbage.

Tommy Kenter sammen med sin hustru Janne, der har været en uvurderlig støtte i den svære tid efter datterens død.
Tommy Kenter sammen med sin hustru Janne, der har været en uvurderlig støtte i den svære tid efter datterens død.
 Foto: Martin Høien

Diagnosen var uhelbredelig fra start, hvilket efterlod familien i chok.

- Det er naturstridigt og ubeskriveligt, når ens barn dør, og man som forælder skal lægge sin datter i graven.

- Det er en sorg, man aldrig kommer over, siger han i et stort interview med Familie Journal.

Annonce

Sarah efterlod sig to døtre på 13 og 23 år. For Tommy Kenter var det derfor afgørende, at familiens første jul uden datteren blev holdt i hendes ånd med fokus på hygge og samvær frem for kun at dvæle ved det enorme savn.

Arbejdet på scenen fortsætter også for den folkekære skuespiller.

Han forbereder sig i øjeblikket på sit store afskedsshow, der har fået titlen "Mere smukt end brugt", som skal markere afslutningen på en lang karriere.

- Jeg laver mit sidste Kentex Show. Og det skal være nu, mens mine ben stadig kan bære mig igennem et onemanshow, siger han til bladet.

Annonce
Skuespilleren forbereder sig på nye roller, selvom tankerne ofte kredser om datteren Sarah.
Skuespilleren forbereder sig på nye roller, selvom tankerne ofte kredser om datteren Sarah.
 Foto: Martin Høien

Forsøgte at redde hende 

I de halvandet år, hvor kræften rasede, nægtede Tommy Kenter at se passivt til.

Han påtog sig derfor rollen som chauffør og støtte, mens han sammen med Sarah finkæmmede landet efter alternative behandlinger, der kunne give hende mere tid eller færre smerter.

Turene i bilen blev samtidig til et intimt frirum, hvor de to fik vendt hver en sten i deres fælles liv.

- Jeg kan forsikre om, at i de halvandet år, hvor min datter og jeg konstant var på landevejen for at finde nye behandlingsmuligheder, fik vi talt om alt. Alt. Og det trøster mig i dag, siger han til Familie Journal.

Annonce

Sponsoreret indhold