Annonce
Kendte7 timer siden

Natasha Lyonne indrømmer: Faldet af vandvognen

Nu er den gal igen for skuespillerinden, der tidligere har haft et massivt stof- og alkoholmisbrug
US actress Natasha Lyonne attends the 83rd annual Golden Globe Awards at the Beverly Hilton hotel in Beverly Hills, California, on January 11, 2026. (Photo by Frederic J. Brown / AFP) / -- IMAGE RESTRICTED TO EDITORIAL USE - STRICTLY NO COMMERCIAL USE --
Natasha Lyonne har tidligere haft et stof- og alkoholmisbrug. Nu er den gal igen.
 Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Natasha Lyonne er faldet af vandvognen.

Det afslører skuespillerinden, der tidligere har lidt af et massivt stof- og alkoholmisbrug, selv.

I et opslag på X indrømmer den 46-årige "Orange Is the New Black"- og "American Pie"- stjerne således, at hun ikke længere er ædru.

- Nu har jeg gjort mit tilbagefald offentligt. Der kommer mere, skriver hun.

I et opfølgende opslag skriver hun følgende:

- Helbredelse er en livslang proces. Alle, der kæmper derude, skal huske, at I ikke er alene. Jeg har tænkt mig at klare den for Bambo.

Sidstnævnte sætning henviser - ifølge Page Six - til Natasha Lyonnes kommende film, hvor hun spiller ishockeyspilleren Sophie "Bambo" Braverman.

- Vær ærlige, folkens, skriver skuespillerinden videre på X og fortsætter:

Annonce

- Man er lige så syg som ens hemmeligheder.

Natasha Lyonne havde en lang række sammenstød med politiet og en række helbredsproblemer tilbage i 00'erne som følge af sit misbrug.

Hun blev også smidt ud af sit daværende hjem af skuespilleren Michael Rappaport, der dengang var hendes udlejer, fordi hun var ude af kontrol.

I 2006 tjekkede hun på et behandlingscenter, hvorefter hun gjorde comeback som skuespiller i hitserien "Orange is the New Black".

Annonce

Sponsoreret indhold