Død af kræft: Francis Buchholz er gået bort

Bassisten Francis Buchholz' kone, Hella, har delt en trist nyhed.
Musikeren er torsdag gået bort i en alder af 71 år.
Det sker, efter han har kæmpet imod en kræftsygdom.
- Det er med stor sorg og tungt hjerte, at vi må meddele, at vores elskede Francis i går gik bort efter en privat kamp mod kræften, skriver hun ifølge The Sun og fortsætter.
- Han forlod denne verden fredfyldt, omgivet af kærlighed. Vores hjerter er knuste.
De takker også de mange fans for deres loyalitet og kærlighed.
- I gav ham verden, og han gav sin musik til gengæld. Selvom strengene er tavse nu, lever hans sjæl videre i hver eneste tone, han spillede, og i hvert eneste liv, han berørte.
Francis Buchholz var med i både Scorpions og Michael Schenker, og Uli Jon Roth, der var guitarist i Scorpions, er en af de mange, der har reageret på dødsfaldet.
- Meget trist! Vi var venner. Mine dybeste kondolencer til Hella og familien, skriver han.
Francis Buchholz var et centralt medlem af Scorpions og var med på alle deres albums fra 1974 til 1990.