Realitystjernen Bethenny Frankel afslører sygdom: Er i stadie 2

55-årige Bethenny Frankel har fået en kronisk sygdom.
Det fortæller hun i en ny video på TikTok.
- Jeg har meddelelse om mit helbred, siger hun i videoen og fortsætter:
- For flere måneder siden besluttede jeg, at jeg ville være meget proaktiv med hensyn til blodprøver. Jeg begyndte at tage en række blodprøver, og hver gang var min nyrefunktion lav.
Derfor blev hun sendt videre til en ekspert i nyrer, og han fortalte hende, at hun er i stadie 2 af en kronisk nyresygdom.
"The Real Housewives of New York City”-stjerne fortæller videre, at sygdommen kan være en effekt af en traumatisk oplevelse, der ligger år tilbage, hvor hun var tæt på at dø af en allergisk reaktion.
- Eller det kan være en autoimmun sygdom.
Hun fik besked på, at hun skal drikke vand, vand og atter vand, hvilket hun indrømmer ikke at være specielt god til.
Samtidig fik Bethenny Frankel besked på at holde sig fra medicin som eksempelvis ibuprofen og Advil samt en række fødevarer.
Til slut fortæller hun, at hun ikke deler det for at skræmme noget, men for at opfordre følgerne til selv at holde øje med deres helbred.
- Måske er det noget, jeg skal leve med for altid, men jeg ville bare fortælle dig det, fordi jeg synes, det er vigtigt at få taget sine blodprøver.