
Lene Beier frygter operation: For meget saunagus

LÆS OGSÅ: Lene Beiers juleparadis: Dropper gaverne men disker op for 60 gæster i Alperne
Flittig brug af saunaen på alpehotellet Edelweiss i Østrig kan koste Lene Beier en tur under kniven.
For den 48-årige tv-vært og hotelejer har nemlig skadet sin albue i en sådan grad, at en operation nu kan blive nødvendig – og det hele skyldes hendes entusiastiske brug af viften under saunagus, skriver Hendes Verden.
- Jeg har fået en skade i albuen af at vifte for meget med en vifte i saunagus. Hvem fanden får en albue, der måske skal opereres, på grund af saunagus? Det var nok ikke sket for 20 år siden, fortæller Lene Beier til mediet.
Skaden er så alvorlig, at en operation nu kan blive nødvendig for at få albuen til at fungere normalt igen. Men det er ikke det eneste alderstegn, der har ramt tv-værten.
Får Botox
For Lene Beier har også måttet erkende, at synet ikke er, hvad det har været. Nu ligger der læsebriller spredt ud over hele hotellet, så hun altid har et par ved hånden.
Men selv om kroppen begynder at melde fra på den ene eller anden måde, har Lene Beier ikke noget imod at blive ældre. Tværtimod ser hun det som noget positivt – og ja, det inkluderer også lidt hjælp fra Botox for at holde sig frisk i ansigtet.
Og så er der vandreturene i bjergene, som hun helst skal ud på hver eneste dag. Her føler hun sig lille i den store verden, og den følelse kan hun virkelig godt lide.
