Jan Fogs mareridt: Min hund blev angrebet

Kendis-mægleren Jan Fog oplevede sit værste mareridt, da hans 10 år gamle bassethund Hannibal blev angrebet af en frådende muskelhund.
- Min hushjælp Erna gik tur med Hannibal, da muskelhunden pludselig kom løbende imod dem. Hun løftede Hannibal op, men muskelhunden gik lige i flæsket på ham. Blodet sprøjtede, fortæller Jan Fog til seoghør.dk.
Læs også: Jan Fog: jager kvinder
Kort efter kom den bidske hunds ejer - der valgte at køre fra stedet med en bemærkning til Erna om, at det ikke var alvorligt, og at blodet på Hannibal blot skulle vaskes bort.
- Men Erna noterede bilens registreringsnummer, og jeg meldte episoden til politiet. Jeg tror, sagen endte med, at ejeren fik en advarsel.
Læs også: Pløret playboy
Hannibal blev ad flere gange lappet sammen hos dyrlægen og mangler i dag en del af sit venstre øre.
- Episoden fandt sted i foråret, men i dag har Hannibal det godt. Han døjer tilsyneladende ikke med psykiske traumer, siger Jan Fog.
I den nye bog I første række - overklassen indefra bruger Jan Fog et helt kapitel på at fortælle om de bassethunde, han har delt seng og liv med.