Annonce
RealityI går

Mathias Bach om sin seksualitet: Det var en dødssynd at være "boy belieber"

Det var bestemt ikke nemt for Mathias Bach at være homoseksuel i sine unge år, og flere gange måtte han gemme sig for de andre elever
Mathias Bach
Mathias Bach er lige nu aktuel i anden sæson af TV 2-realityhittet "Spillet".
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: - JEG TOG RØVEN PÅ MIG SELV

For Mathias Bach var det forbundet med stor sårbarhed at springe ud som homoseksuel, og oplevelsen satte sig som en vedvarende følelse af at stå udenfor.

Da han sagde ja til at medvirke i "Spillet", vidste han derfor, at han var nødt til at forholde sig til sin fortid.

Inden optagelserne gik i gang, tog han derfor en snak med produktionens psykolog, hvor han satte ord på sit vanskelige forhold til mænd og gjorde det klart, at han ikke altid havde haft det nemt.

- Jeg kan selvfølgelig godt lide mænd generelt, men som barn har jeg også haft rigtig mange oplevelser med drenge, som har været meget udadreagerende, når de har fundet ud af, at jeg er homoseksuel, fortæller han.

Annonce

Især ungdomsårene var præget af mobning og en gennemgående følelse af at stå alene. Ikke kun fordi han sprang ud som homoseksuel, men også fordi han skilte sig ud fra normen.

- Jeg gemte mig ofte på min skole efter vi havde fået fri, fordi de store drenge stod og ventede på mig foran skolen, så de kunne angribe “svansen med Justin Bieber-trøjen”. Dengang var det en dødssynd at være boy belieber, siger han.

Annonce

Sponsoreret indhold