Marius Borg Høiby tiltalt for nye lovbrud

LÆS OGSÅ: Ransager hans bolig: Nu har nye sigtelser ramt Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby, 29, er nu blevet tiltalt for nye lovbrud.
Det skriver Aftenposten ifølge norsk SE og HØR.
Ifølge Aftenposten er Marius Borg Høiby tiltalt for narkotikaforseelser samt overtrædelse af et tilhold.
Derudover er kronprinsesse Mette-Marits søn tiltalt for tre nye overtrædelser af færdselsloven.
- Der er i dag afsagt en yderligere tiltaleafgørelse i sagen mod Marius Borg Høiby. Der er i alt syv anklagepunkter i den udvidede tiltale. Den yderligere tiltaleafgørelse omfatter også to anklagepunkter vedrørende grov narkotikaforseelse og grov besiddelse af narkotika.
- Anklagen vedrører en enkeltstående hændelse i Tønsberg (norsk by, red.) i 2020, der involverede 3,5 kilogram marihuana og er anerkendt af Marius Borg Høiby, fortæller Oslos statsadvokat Sturla Henriksbø til Aftenposten.
Skyldig
Marius Borg Høibys forsvarsadvokat, Petar Sekulic, oplyser til VG, at han er skyldig i de nye anklager.
- Han erklærer sig skyldig i alle punkter i den yderligere anklage, som den er formuleret der, fortæller Petar Sekulic til VG.

Marius Borg Høibys anden forsvarsadvokat Sturla Henriksbø bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at han en enkelt gang har transporteret pot "uden at tjene en krone".
For en uge siden kom det frem, at det norske politi havde udvidet sigtelserne mod Marius Borg Høiby efter en ransagning i hans hjem.
Det skete, kort før den omfattende retssag mod ham starter i Oslo.
Omfattende retssag
Retssagen begynder i starten af februar i Oslo tingrett, hvor kronprinsesse Mette-Marits søn er tiltalt for i alt 32 forhold.
Tiltalerne inkluderer blandt andet fire voldtægter af fire forskellige kvinder, ulovligt at have filmet andre kvinder samt trusler.
Marius Borg Høiby erkender sig skyldig i vold mod en tidligere kæreste samt trusler mod en mand.
Han nægter sig skyldig i voldtægt.
Retssagen mod Marius Borg Høiby er berammet til at starte tirsdag den 3. februar og forventes at vare i seks uger frem til midten af marts 2026.
Marius Borg Høiby risikerer op til ti års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i de mest alvorlige forhold
SE og HØR dækker retssagen mod Marius Borg Høiby i Oslo.