Annonce
Krimi16 timer siden

Sådan svindlede paradisoen Elijah for 1,4 millioner: - Jeg fik et manuskript

Ifølge paradisoen - der er blevet dømt til et år og seks måneder bag tremmer - blev han truet til at begå kontaktsvindel mod ældre borgere. Herunder kan du læse om, hvordan ældre bliver udsat for organiseret svindel
Her ses paradisoen Elijah Jørgensen under programmets finalefest tilbage i april måned - her havde svindlen stået på i en måned, erkendte han i retten.
Paradisoen Elijah Spears Jørgensen er blevet dømt for omfattende svindel begået mod ældre - her ses han på et billede fra 4. april, hvor svindlen havde stået på en måned.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Aller Media
Annonce

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høiby erkender nye anklager

Hvordan foregår det, når ældre borgere i Danmark bliver snydt af skruppelløse kriminelle, der franarrer dem hævekort og andre værdier?

Det kan vi nu blive lidt klogere på, efter paradisoen Elijah Spears Jørgensen i starten af januar blev idømt et år og seks måneders fængsel for omfattende såkaldt kontaktsvindel.

Her erkendte den 23-årige paradiso sig skyldig i alle anklager om svindel begået mod ældre borgere, mens han samtidig blev dømt for to forhold om forsøg på bedrageri, fremgår det af dombogen, som SE og HØR er i besiddelse af.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-19/Elijah-Spears-Joergensen-%28Paradise-deltager-doemt-for-svindel%29_0.jpg
Den 23-årige paradiso erkendte i retten sagens tre forhold, som han endte med at blive dømt for.
 Foto: Mikael Rieck / Aller Medier

Men i retten forklarede den reality-deltageren, at han havde begået svindlen under tvang og trusler fra hensynsløse bagmænd, der fik ham til at begå de omfattende bedragerier.

- Det har konsekvenser, når man ikke kan betale sin gæld. Jeg kunne ikke komme af med min gamblinggæld og kunne ikke betale mine lån, lød det fra Elijah i byretten, hvor han også forklarede, at han blev ved med at love dem (de påståede bagmænd red.) ting, som han ikke kunne holde.

- Så mødte de op på min adresse og krævede, at jeg tog med og betalte min gæld ved at være med til bedragerierne, forklarede paradisoen.

Samlet lykkedes det Elijah og de påståede ukendte gerningsmænd at svindle for over 1,4 millioner kroner - han ville i retten ikke fortælle om medgerningsmændenes identitet.

- De gik efter gamle personer, for så gik det hurtigt.

- Jeg synes, at det skal stoppe - jeg vil ikke længere være en del af det, skulle den 23-årige Elijah have forklaret.

Annonce

Sådan foregik svindlen: - Jeg fik udleveret et manuskript

I retten har Elijah Jørgensen forklaret, hvordan svindlen foregik, og at han både har siddet bag røret, når ofrene - der alle var født mellem 1934 og 1949 - blev ringet op, ligesom han fysisk har været ude og afhente værdier og hævekort.

- Da det startede, fik jeg udleveret et manuskript, jeg skulle bruge. Jeg overhørte også andres samtaler, hvor de brugte samme manuskript, forklarede paradisoen, der i retten fik det ulovlige job til at lyde lidt som et almindeligt salgsjob med oplæring og notekort.

Herefter kunne paradisoen ellers selv begynde at ringe til ældre personer og udgive sig for at være fra ofrenes bank.

Annonce

- Jeg sagde til dem, at deres konti var i gang med at blive misbrugt, og at der var usædvanlig aktivitet

- Jeg forsøgte også nogle gange at bruge penge fra folks konti via Mobilepay, lød det fra Elijah,

Han forklarede samtidig, at det udleverede manuskript indeholdt forskellige måder at lokke brugernavn og koder ud af de forurettede.

- De ældre personer gav oplysningerne over telefonen, så der kunne laves en overførsel i deres navn med det samme.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-19/20250404-Paradise-finalefest-saeson-21-SH--002_1SL0127.jpg
Elijah Jørgensen var en populær skikkelse i den 21. sæson af "Paradise Hotel". Her sad han i juryen, da Christel og Sean endte med at løbe med præmien på en halv million.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Aller Media
Annonce

I flere tilfælde gik svindlen også ud på at købe forskellige varer for de ældre ofres penge.

- Mange gange godkendte jeg bare betalinger for varer, som en anden person købte på nettet. Det var som regel mobiltelefoner, som jeg senere hentede, forklarede Elijah om svindlen.

Detaljeret manuskript: - Jeg ville ikke bruge tid ude hos ofrene

Elijah Jørgensen har i retten forklaret om en meget detaljeret planlægning af den omfattende svindel.

I manuskriptet stor der: "Når du skal holde tiden, så bare sig at du laver en analyse scanning for at sikre der at der ikke er optaget andre lån eller overførsler, og det godt kan tage et par minutter."

- Det var en metode til at holde ofrene i telefonen, hvis noget gik galt med betalingen eller overførslen - det var for at købe noget tid, fortalte Elijah om svindlen.

Når han blev sendt ud til ofrenes adresser fik han besked på, hvor han skulle møde op henne, og hvad koden var til offerets hævekort.

- Jeg ville ikke bruge tid på at overtale forurettede, når jeg var derude. Det var deres (medgerningsmandens red.) opgave over telefonen.

Ved en enkelt episode fik han udleveret et maleri, en ædeldådsmedalje og smykker til en værdi af 900.000 kroner.

- Jeg afleverede smykkerne og maleriet til nogle andre hurtigt efter, forklarede han i byretten.

Blev sendt ud til ofre: - Det er helt fair, at du ikke vil udlevere noget

Paradisoen - der var med i den 21. sæson af "Paradise Hotel" - har også været ude hos flere ofre, hvor han har fået udleveret hævekort og andre værdigenstande.

- Jeg fik på telefonen at vide, hvor jeg skulle være klar henne. Så fik jeg tilsendt en adresse, hvor jeg mødte op og hentede det, som ofrene var blevet overbevist om at udlevere, forklarede Elijah Jørgensen om den udspekulerede svindel.

Retten i  GlostrupGlostrup Ret
Elijah Spears Jørgensen blev 7. januar i år dømt ved Retten i Glostrup under et grundlovsforhør - her blev han idømt et år og seks måneders fængsel ved en såkaldt straksdom.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier
Annonce

I de tilfælde sad en anden gerningsmand hjemme på kontoret, hvor de ringede og overbeviste ofrene om at udlevere de personlige oplysninger og eventuelt hævekort. Men det gik også galt ved flere lejligheder.

- Jeg kom op i en lejlighed til en ældre kvinde, som var mistænksom og meget nervøs. Hun havde lagt på i telefonen, fordi hun ikke troede på det.

Annonce

- Så jeg sagde til hende, at det var helt fair, at hun ikke ville udlevere noget, og så smuttede jeg igen, forklarede han om den samvittighedsløse svindel.

Ved grundlovsforhøret 7. januar endte paradisoen med at erkende sig skyldig i sagens tre forhold - herefter blev han idømt en straksdom på et år og seks måneders fængsel.

Han sidder for nuværende fængslet i sagen - det lykkedes nemlig anklagemyndigheden at få ham varetægtsfængslet frem til afsoning af straffen, fremgår det af retsbogen.

Annonce

Sponsoreret indhold