Slået og tortureret: Mor dræbte sin 10-årige søn
LÆS OGSÅ: Læge anklaget for serie af voldtægtsforsøg på tilfældige
En mor fra den amerikanske delstat Florida er blevet idømt fængsel på livstid, efter hun har erkendt sig skyldig i drabet på sin tiårige søn, Xavier Williams.
Det skriver People.
Politiet i Florida mener, at moren ved navn Kimberley Leonie Mills, 38, dræbte sønnen med en ekskæreste.
Ifølge mediet skal ekskæresten - Andre Dwayne Walker - fremstilles for en dommer senere på året.
Både Kimberley Leonie Mills og Andre Dwayne Walker har siddet varetægtsfængslet siden april, hvor de blev anholdt for drabet på den tiårige Xavier Williams.
People skriver, at den tiårige dreng døde i marts efter at have ligget i respirator i knap en måned.
Ifølge politiet var drengen dækket af blå mærker og brandmærker, mens han lå på hospitalet og kæmpede for sit liv.
Slået og tortureret
Tiårige Xavier Williams afgik ved døden 21. marts efter at have ligget på hospitalet i en måned.
Politiet har oplyst, at drengen blev slået og tortureret før hans død.
Politiet fandt blandet andet genstande som gaffatape, en lang stige samt en tung håndvægt, som tilsyneladende var blevet brugt til at fastholde drengen og påføre ham skade.
Kvinden har erkendt, at hun systematisk mishandlede sønnen i sit hjem i Florida sammen med sin ekskæreste.
Politichef i Tavares, Florida, har kaldt den unge drengs død for "en af de mest hjerteskærende forbrydelser, samfundet nogensinde har været udsat for".
Ekskæresten André Dwayne Walkers skal fremstilles i retten senere i 2026. Det vides ikke, hvordan han forholder sig til anklagerne.