Yungblud vækker opsigt: Splitterravende nøgen og med en god håndfuld i hånden

Yungblud er i øjeblikket i fuld gang med sin verdensturné og har i den forbindelse brugt de seneste uger på at hænge ud i Australien.
Og her han i den grad vakt opsigt for andre ting end blot sin musik.
I sidste uge blev han således spottet af ihærdige paparazzifotografer på en iøjefaldende bådtur med vennerne.
Her havde den 28-årige rockstjerne nemlig smidt alt klunset og rendte således splitterravende nøgen rundt.
Det skriver People Magazine og TMZ.

På billederne kan man se, at Yungblud i den grad tager hånd om sagerne, mens hans står på luksusyachten med lidt godt til ganen i hånden.
Sangeren med det borgerlige navn Dominic Richard Harrison virkede bestemt ikke genert, mens han rendte rundt, som naturen har skabt ham.

Billederne af Yungblud er blevet ivrigt delt på internettet, og sangeren har da også selv omtalt dem i et interview forud for en af sine koncerter Down Under.
Her jokede han med, at han havde fået et vredt opkald fra sin mor, som bad ham om at tage tøj på.

Yungblud havde sin første koncert i Australien den 10. januar, og hans sidste af slagsen i landet finder sted tirsdag den 20. januar.
Herefter rejser han videre til Storbritannien.