Annonce
Reality5 timer siden

Fik kæreste efter "Kragerne": Nu er Ann Nyholm Weihrauch Steffensen single igen

Ann Nyholm Weihrauch Steffensen fandt lykken efter "Kærlighed hvor kragerne vender", men nu er forholdet forbi
Ann Nyholm Weihrauch Steffensen afslørede på den røde løber, at hun ikke længere danner par med Mikkel.
 Video: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Derfor gik det galt mellem Ann og Thomas G i "Kragerne": Følte mig som hans psykolog

I foråret 2025 kunne Ann Nyholm Weihrauch Steffensen fortælle, at hun havde fundet kærligheden på ny efter optagelserne til "Kærlighed hvor kragerne vender".

Annonce

I maj viste hun for første gang sin udkårne, Mikkel, frem på de sociale medier, men nu er forholdet forbi, og den tidligere "krage" er atter single.

Det afslører hun, da SE og HØR møder hende på den røde løber ved Reality Awards i Falkonersalen på Frederiksberg.

- Vi er ikke sammen længere, nej, fortæller Ann og tilføjer, at de gik hvert til sit i efteråret.

Annonce

Forklaringen til bruddet skal blandt andet findes i, at forholdet gik for stærkt.

- Jeg tror bare, vi flyttede sammen for tidligt, og så tror jeg, at vi fandt ud af, at vi ikke gør hinanden særlig gode på det punkt, vi gerne vil.

- Men vi er stadig rigtig gode venner, og vi kan sagtens snakke sammen den dag i dag. Så der er ingen bad vibes mellem os, slår Ann fast.

Ann Nyholm Weihrauch Steffensen dukkede op til Reality Awards sammen med mange af de andre "krager" fra sæson 7 af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Ann Nyholm Weihrauch Steffensen dukkede op til Reality Awards sammen med mange af de andre "krager" fra sæson 7 af "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: Lars H. Laursen

TV 2-kendissen mødte Mikkel efter optagelserne til "Kragerne hvor kragerne vender", og kort efter rykkede parret under samme tag i Viborg.

Annonce

Dengang var der da heller ingen tvivl om, at han havde fejet benene væk under hende.

- Det bliver mega spændende at starte et nyt kapitel med ham. Jeg ser 100 procent, at det er ham, jeg skal have mine børn med. Det bliver nok lige om et par år, når jeg er færdig med min uddannelse, men jeg udelukker ikke, at det kan ske før, fortalte hun dengang til SE og HØR.

Annonce

Nu er forholdet forbi, og i øjeblikket nyder Ann tilværelsen som single.

- Jeg tager det, som det kommer, og jeg nyder virkelig, at jeg er single og prøver at finde ud af og navigere i, hvad jeg vil med livet, og hvor jeg egentlig skal være henne.

- Kommer kærligheden, så kommer den, fortæller TV 2-deltageren.

Du kan se hele interviewet med "kragen" øverst i artiklen.

Ann Nyholm Weihrauch Steffensen er atter single.
Ann Nyholm Weihrauch Steffensen er atter single.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

Sponsoreret indhold