Annonce
Reality5 timer siden

Reality Awards 2026: Kaos, frieri og blod på scenen

Der blev danset, friet, drukket og kysset på kryds og tværs, da realitystjernerne slap alle hæmninger i Falkonersalen
Reality Awards er intet mindre end kedeligt.
Reality Awards er intet mindre end kedeligt.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Reality Awards 2026: Her er ALLE vinderne

Der var som altid kaos, støj og glitrende kjoler til Reality Awards 2026.

Festen, der hylder en genre bygget på følelser, drama og højlydte personligheder, havde igen svært ved at få ro nok til faktisk at blive hørt.

Annonce

Flere gange måtte værterne bede publikum om at dæmpe sig, og på et tidspunkt blev det så grelt, at en producer måtte stille sig frem, løfte pegefingeren og bede gæsterne om at være stille.

Det blev et sigende billede på en aften, hvor ambitionerne på scenen kolliderede med virkeligheden nede ved bordene.

For arrangørerne havde tydeligvis lagt et stort arbejde i showet.

Annonce

"Forræder"-stjernen Regitze Mogensen stod bag koreografien til åbningsnummeret, der blev bakket op af en speciallavet introsang, skrevet af Clemens, og en musikvideo optaget ved Brøndby Stadion.

Åbningsnummeret var i en liga for sig selv: energisk, gennemført og professionelt. Det fik hele salen op fra stolene.

Åbningsnummeret var intet mindre end genialt.
Åbningsnummeret var intet mindre end genialt.
 Foto: SØREN JUL LAMBERTH

Menstruation på scenen

Kærlighedsværten Petra Nagel brugte sin tid på scenen på en personlig og politisk tale om de forventninger, kvinder mødes med.

Annonce

Hun talte om presset for både at være hot, sjov og perfekt, og sluttede med at fortælle, at hun stod på scenen med menstruation på dag to iført en stor menstruationstrusse under kjolen.

Petra havde et klart budskab på scenen, men det vides ikke hvor mange der faktisk lyttede med.
Petra havde et klart budskab på scenen, men det vides ikke hvor mange der faktisk lyttede med.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Kort efter tog Bjarne Henriksen ordet og mindede om, at det også kan være svært at være mand, og at hvide sokker i sandaler måske uretfærdigt har fået et dårligt ry.

Annonce

Kontrasten mellem de to taler var markant. Petra Nagel havde en klar agenda, ligesom Bubber havde tilbage i 2023.

Desværre hørte ingen efter.

Endnu et frieri

Frierier hører efterhånden til et af Reality Awards’ programpunkter.

I 2023 gik Panda på knæ og blev året efter gift på samme scene, men i dag er ægteskabet slut igen.

I år var det så Lars’ tur til at fri til Gitte, som han mødte i "Landmand søger kærlighed".

Annonce

Man skal stå tidligt op for at følge med, og det bliver nu spændende at følge turtelduernes rejse.

Løb med det hele

Aftenens helt store vinder blev DR-hittet "Hotel Romantik", der løb med priser for årets bemærkning, cast, karakterdrevne program og vært.

Med blot én sæson bag sig er det bemærkelsesværdigt, hvordan programmet har vundet både seernes og juryens hjerter.

Deltagerne var slet ikke til at få ned fra scenen, da de vandt årets karakterdrevne program.
Deltagerne var slet ikke til at få ned fra scenen, da de vandt årets karakterdrevne program.
 Foto: SØREN JUL LAMBERTH

Hele castet var naturligvis mødt op og satte et tydeligt præg på festen med både kys og dans – som aftenens alderspræsidenter viste de, at kærlighed og festhumør ikke har nogen udløbsdato.

Kirsten og Lise-lotte var også begge nominerede til Reality Awards.
Kirsten og Lise-lotte var også begge nominerede til Reality Awards.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Hvad laver Diez?

Da Kathrine Diez for første gang dukkede op til Reality Awards, gemt bag solbriller der skjulte blikket, samlede hun straks pressens opmærksomhed på den røde løber.

Annonce

Forventningerne var høje, svarene korte.

Den omdiskuteret forfatter var tydeligvis ikke imponteret. Inde i salen brugte Diez nemlig dele af showet på at scrolle videoer af sig selv fra den røde løber.

Senere på aftenen slog hun dog pjalterne sammen med Benjamin fra "Først til verdens ende" – i takt med at promillerne steg.

Telefonen blev lagt væk og Diez' hyggede med Benjamin.
Telefonen blev lagt væk og Diez' hyggede med Benjamin.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Trak stikket

Som altid blev nogle for fulde, nogle blev fulgt hjem, og især førstegangsdeltagere fik mærket festens tempo.

Annonce

En af årets nye "Paradise"-deltagere, Nikoline, måtte trække stikket tidligere end planlagt. Alkoholen i Falkonersalen var tydeligvis stærkere end i Mexico.

"Paradise"-vennerne Josefine og Oliver fulgte Nikoline ud.
"Paradise"-vennerne Josefine og Oliver fulgte Nikoline ud.
 Foto: Dan Mariegaard

Reality Awards leverede igen det, man forventer: kys i krogene, dans under kondomballoner, ekskærester der finder sammen igen, frierier og nye singler med håbet om endnu en chance foran kameraerne.

Annonce

Det helt store spørgsmål lyder: Er det nødvendigt at skrue så højt op for sceneshowet, når mange af realitydeltagerne i virkeligheden virker mere interesserede i at holde privatfest ved langbordene?

Annonce

Sponsoreret indhold