Annonce
Sport16 timer siden

Morten Ankerdal forklarer interview: - Det er vigtigt for mig at opføre sig respektfuldt

TV 2-værten er blevet mødt af kritik efter et interview med Rasmus Lauge. Nu begrunder han selv spørgsmålene
Morten Ankerdal under VM-slutrunden i januar sidste år. 
Morten Ankerdal under VM-slutrunden i januar sidste år.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Familiekrise fik Rasmus Lauge til at overveje fremtiden: Datteren før håndbolden

Fredag aften gæstede Rasmus Lauge TV 2-studiet efter sejren mod Nordmakedonien. Det blev en emotionel omgang.

Ikke mindst, da landsholdsprofilen af vært Morten Ankerdal blev spurgt ind til, om det er noget særligt at spille dette mesterskab efter i løbet af 2025 at have været væk fra sporten i syv måneder af personlige årsager.

- Der tog du mig lidt på sengen, lød det i første omgang fra Rasmus Lauge, inden tårerne begyndte at presse sig på.

TV 2 har efterfølgende lagt interviewet ud på deres Facebook-side "TV 2 Håndbold", hvor nogle af reaktionerne på Ankerdals spørgsmål er til den kras side. Her bliver han beskyldt for at være uprofessionel, usmagelig og ikke at have nogen situationsfornemmelse.

Nu forklarer tv-værten så selv, hvorfor han stillede Rasmus Lauge netop de spørgsmål.

Det gør han i et skriv på TV 2 Sports håndbold-liveblog.

Heri skriver han, at spørgsmålene var en opfølgning på tidligere samtaler med Lauge om samme emne. Blandt andet fra et interview fra i torsdags.

- Det er vigtigt for mig at opføre sig respektfuldt over for mine gæster. Derfor er jeg også ked af, at det af nogle bliver opfattet som respektløst at spørge ind til hans refleksioner om at fighte sig tilbage, skriver han blandt andet.

Han tilføjer, at han ikke havde i sinde at overraske Lauge med spørgsmålene.

- Status er, at det ser ud til at gå rigtig fint. Jeg har haft tre fine træninger nu her og føler mig egentlig fit. Jeg satser da på at være klar (til første kamp, red.), siger Rasmus Lauge som i november blev lyskeskadet.
Rasmus Lauge blev dybt påvirket under interviewet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Rasmus Lauge blev i februar sidste år far til en datter, der blev født alt, alt for tidligt.

Det fik ham til at holde pause for håndbolden i syv måneder.

SE og HØR snakkede i november med Rasmus Lauge om netop at være tilbage efter det hårde år.

Det kan du læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold