Annonce
Kendte6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Tidligere model og tv-vært Suzanne Bjerrehuus er død

Suzanne Bjerrehuus er død efter længere tids sygdom. Hun blev 77 år gammel
Af: Ritzau
Kunstner Kristian von Hornsleth laver flisekunst hos Suzanne Bjerrehus i forbindelse med optagelserne til nyt TV-program "Havestafetten" på DR.
Suzanne Bjerrehuus er død efter længere tids sygdom.
 Foto: Jeppe Michael Jensen / Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: Uhyggelig forklaring: Derfor kastede 32-årig lillebror ud fra 7. sal

Den tidligere model, tv-vært og skuespiller Suzanne Bjerrehuus er død, skriver Ekstra Bladet. Det fremgår ifølge mediet af offentlige registre.

Suzanne Bjerrehuus døde ifølge Ekstra Bladets oplysninger den 15. januar. Hendes familie har ikke ønsket at kommentere hendes død over for avisen.

Suzanne Bjerrehuus er mor til model Oliver Bjerrehuus, og han fortalte i forbindelse med "Knæk Cancer" på TV 2 i efteråret, at hans mor havde fået kræft.

Suzanne Bjerrehuus blev tilbage i 1990'erne syg med kræft og har levet med svære senfølger.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-17/20160915-Dekalog-TSL-0007.jpg
Suzanne Bjerrehuus blev tilbage i 1988 gift med Asger Aamund.
 Foto: Thomas S. Laursen/Aller Medier

Hun studerede i 1970'erne jura på Københavns Universitet, men arbejdede samtidig som skuespiller og model. Blandt andet medvirkede hun i den erotiske film "I Tyrens Tegn" fra 1974. To år senere færdiggjorde hun sit jurastudie.

Annonce

Suzanne Bjerrehuus fik sit folkelige gennembrud i 1988, da DR i bestræbelsen på at følge med tiden, nu hvor tv-monopolet samme år var blevet brudt, lancerede underholdningsformatet "Super Chancen" med Bjerrehuus som nummerkugletrækkende frontfigur.

I 1992 blev hun vært på TV 2's fredagsmix af journalistik og underholdning "Eleva2ren", hvor hun frem til året efter dannede værtspar med Ole Stephensen.

OPGAVE: Vild med dans _ R¿d l¿berSTED: VermundsgadeDATO:  20191018FOTOGRAF: Hanne Juul
Suzanne Bjerrehuus med hendes søn, Oliver Bjerrehuus.
 Foto: Hanne Juul/Aller Medier

Siden har Suzanne Bjerrehuus på forskellig vis været en del af mediebilledet, blandt andet som skribent og brevkasseredaktør.

I 2011 lavede hun sammen med journalisten Karen Thisted programrækken "Mormors bordel" om prostitution i Danmark.

Suzanne Bjerrehuus blev 77 år.

"Zulu Awards" 2012 i Forum i København - Journalist Karen Thisted (tv) og forfatter Suzanne Bjerrehuus vinder prisen for "Årets Originale Danske TV-Program" for udsendelsen "Mormors bordel"-  Dato: 08.03.2012 - Foto: Birger Storm
Suzanne Bjerrehuus med sin kompagnon Karen Thisted. Sammen lavede de "Mormors bordel", der tog landet med storm. Karen Thisted døde tilbage i marts 2020.
 Foto: Birger Storm / Aller Medier


Annonce

Sponsoreret indhold