Fundet død ved dansk skole: Politiet massivt til stede

En forælder, som skulle aflevere sine børn, gjorde sig et tragisk fund fredag morgen cirka klokken 7:45.
Herefter rykkede både ambulance og politi ud til skolen, hvor en mand var fundet død.
Det skriver Helsingør Dagblad.
Fundet skete ved Skorpeskole i Hellebæk, og efterfølgende blev en del af området afspærret.
Der er tale om en ældre mand, som er afgået ved døden.
Politiet mistænker for nu ikke, at der er tale om en forbrydelse.
- En teori går på, at personen er død af et hjertestop, lyder det fra rektor, som har orienteret elever, personale og forældre om den uhyggelige sag. Afdøde har ingen tilknytning til skolen, oplyser Skorpeskolens rektor, Jesper Storm Nørskov, til Helsingør Dagblad.
200 meter inde i skoven, som ligger ved skolen, blev der fundet en bil, som menes at være afdødes.
For nu er det uvist, hvor længe manden har ligget på jorden.