Annonce
Sport15. jan. 2026

Bare fem dage efter "terminsdag": Louise Burgaard gør comeback i storsejr

Den normalt faste højreback på landsholdet var onsdag tilbage på banen efter graviditet og turbulent tid
Louise Burgaard er tilbage på banen efter den for tidligere fødsel i oktober.
Louise Burgaard er tilbage på banen efter den for tidligere fødsel i oktober.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Har fået sin lille søn hjem efter 53 dages indlæggelse

I oktober blev Louise Burgaard og manden Andreas forældre til en dreng.

Det var dog langt fra en udramatisk fødsel.

Håndboldspilleren havde nemlig først termin i januar, så sønnen kom til verden 12 uger for tidligt.

Parret var på ferie på Mallorca, da hun pludselig måtte hastes på hospitalet og sættes i fødsel.

Den alt for tidlige fødsel til trods, så var det nyfødte søns tilstand stabil, lød det i en efterfølgende pressemeddelelse fra Burgaards klub, Odense Håndbold.

Til gengæld så hun og manden ind i en længere indlæggelse, indtil sønnen og de var klar til at komme hjem.

Det skete 53 dage senere.

I fredags ramte familien så lidt af en milepæl. Her havde Burgaard nemlig terminsdag.

- En kæmpe milepæl i vores lille verden. Terminsdag. På alle måder surrealistisk, at du allerede har været hos os i mere end 11 uger. Sund og rask, lille stærke Pilou, skriver hun i et opslag på Instagram.

Onsdag blev endnu et kapitel i Burgaards vilde år så skrevet.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-15/20240808-WEN---handboldkvinderne-201.jpg
Louise Burgaard under OL i 2024.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hun gjorde comeback på banen for sit klubhold Odense Håndbold - altså bare fem dage efter sønnen Pilous reelle terminsdag.

Her blev det, foruden en sikker ni-måls sejr, til tre mål og fem assists fra den rutinerede højreback.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det har været så dejligt, at jeg de seneste uger har kunnet være en del af holdet og trappe stille og roligt op sammen med dem. Det skal man ikke undervurdere. Jeg glæder mig, men jeg tager det også stille og roligt, sagde hun til TV 2 Sport inden kampen.

Hvis det er en stille og rolig start, så er der vist masser af god håndbold at forvente fra den nybagte mor i den kommende tid.

Annonce

Sponsoreret indhold