Annonce
KongeligeI går

Tyve bryder ind på kongelig slot to gange på en uge

Svenske kong Carl Gustavs slot har to gange haft besøg af ubudne gæster, der endte med at blive fanget af politiet
Kong Carl Gustav havde i sidste uge indbrud på sit slot hele to gange.
Kong Carl Gustav havde i sidste uge indbrud på sit slot hele to gange.
 Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Siden 1965 har Stenhammers Slot været ejet af Sveriges kong Carl Gustaf.

Det var blandt andet her, at kongen tog imod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i 2023, da han var på statsbesøg.

Noget tyder dog på, at sikkerheden på slottet bliver lempet, når kongen ikke er til stede, for to gange i den seneste uge lykkedes det tyve at bryde ind på slottet.

Det skriver det svenske medie Svenskdam.

Første gang de ubudne gæster kiggede forbi, var torsdag.

Her fik de adgang til personalerummet, hvor de tog nøglerne til en gummiged, som de kørte en tur i.

Lørdag vendte tyvene tilbage og kørte væk med maskinen. På deres tur blev de dog indhentet af politiet og anholdt.

Gerningsmændene viste sig at være en gruppe unge i 15-årsalderen.

Annonce

De blev efterfølgende løsladt.

Det lokale medie Katrineholms-Kuriren har talt med driftlederen på godset, Per Rudengren, der kalder episoden for udramatisk og betegner den som en ungdomsprank.

Annonce

Sponsoreret indhold