Annonce
Streaming4 timer siden (opd. 3 timer siden)

Danni er tilbage i "Luksusfælden" - og gælden er eksploderet

Kæmpe gæld, skjulte bøder og dyre hobbyer vælter budgetterne hos helt almindelige danskere. Snart er "Luksusfælden" tilbage med chokerende sager fra hele landet, hvor eksperterne må hive deltagerne ud af dyb økonomisk krise. Og en af dem har seerne mødt før
Kenneth Hansen og Jan Swyrtz vender tilbage til Danni, som det ikke går bedre for. Gælden er nemlig eksploderet, siden han sidst var med i programmet.
Kenneth Hansen og Jan Swyrtz vender tilbage til Danni, som det ikke går bedre for. Gælden er nemlig eksploderet, siden han sidst var med i programmet.
 Foto: Viaplay/Janus Nielsen
Annonce

LÆS OGSÅ: Patrik bor på mors sofa og køber smøger for mormors penge

Nu klapper fælden igen. Og den klapper hårdt. For selvom det er deltagerne i programmet, der får regningerne smækket lige i ansigtet, kan et gys sagtens gå igennem mange af dem, som sidder hjemme i sofaen med økonomisk ondt i maven.

"Luksusfælden" er snart tilbage med den 35. sæson, hvor man kan opleve en virkelighed, mange danskere står i hver eneste måned. Nemlig når kontoen er tom, og der stadig er fem dage til næste løn.

I programmet rykker eksperterne ind med regneark, hårde spørgsmål og realistiske handleplaner, som deltagerne enten kan tage imod eller ignorere med ofte katastrofale følger.

Et af sæsonens mest opsigtsvækkende gensyn sker i Nordjylland, hvor Kenneth Hansen og Jan Swyrtz vender tilbage til Danni fra Vrå. Det er første gang i programmets historie, at en deltager vender retur.

Sådan så det ud sidste gang, da Danni deltog i programmet.
Sådan så det ud sidste gang, da Danni deltog i programmet.
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Han medvirkede i programmet for seks år siden og fik dengang en håndsrækning til at få styr på økonomien. Men det gik stik modsat.

I stedet for at følge planen tredoblede han sin gæld og skylder nu 800.000 kroner væk. Bare hans forbrugspost under "diverse" løber op i 15.000 kroner hver måned.

Annonce

I Næstved bor Louise og Bo, hvor økonomien sejler bag en pæn facade. Louise nægter at købe genbrug og tager kviklån for at holde børnefødselsdage, selvom hun er på SU.

Samtidig ryger der penge på dyre måltidskasser og forbrug, som parret reelt ikke har råd til. Men det stopper ikke her.

https://imgix.seoghoer.dk/aalborg_6.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Bo har i al hemmelighed undladt at betale bilforsikring, hvilket har ført til, at nummerpladerne er blevet klippet. Nu hænger de på en regning på over 45.000 kroner i dagsbøder.

Eksperterne Kenneth Hansen og Jan Swyrtz har i programmet fået til opgave at få parret til at forstå, at hverdagen ikke handler om status og hurtige løsninger, men om at prioritere deres kerneværdier og børn frem for dyre vaner og bekvemmelighed.

Annonce

Og så drømmer Tanja i Randers om kærlighed, prinsen på den hvide hest og kernefamilie. Men hendes økonomiske virkelighed er alt andet end et eventyr.

En stor gæld fra tidligere overforbrug på samlelegetøj, dyre oplevelser og tøj har kvalt hendes fremtidsdrømme. Kenneth Hansen og Mette Reissmann må rive eventyrsløret væk og få Tanja til at se virkeligheden i øjnene.

Hun har ingen fast indkomst og lever stadig som en teenager, men hvis hun vil videre i livet, skal hun finde et job og droppe drømmen om magi uden ansvar.

Annonce

I et andet program kæmper Louise Frost og Jan Swyrtz med at få 31-årige Andreas til at give slip på sin hårde hobby: hardball.

Hver måned går der tusindvis af kroner til udstyr og spil, mens regningerne hober sig op. Andreas drømmer om økonomisk stabilitet og voksenliv, men nægter samtidig at droppe det, der holder ham fast i barndommens greb.

Vennerne Alexander og René forsøger at støtte ham, men spørgsmålet er, om det er nok.

Det får seerne svar på, når "Luksusfælden" sæson 35 går i luften fra tirsdag 3. februar på TV3 og Viaplay.

Annonce

Sponsoreret indhold