Nyheder4 timer siden
Solgt over hele landet: Styrelse tilbagekalder kræftfremkaldende te
Urtete fra Slinmy tilbagekaldes, da det indeholder stoffet danthron
Af: Nikolaj Kesting

Urtete fra Slinmy tilbagekaldes.
Foto: FødevarestyrelsenAnnonce
Selv om vejret skriger på en kop te for tiden, så bør man tjekke, hvilken slags te, man har stående hjemme i skabet.
Fødevarestyrelsen skriver mandag, at urtete fra Slinmy tilbagekaldes.
- Produktet indeholder stoffet danthron, som kan være genotoksisk (medføre DNA-skade) og kræftfremkaldende. Derfor er stoffet forbudt i EU, skriver styrelsen.
Urteteen er solgt i specialbutikker over hele landet.
Har man produktet derhjemme, bør man smide det ud, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Hvad tilbagekaldes?
Slinmy urtete
EAN-kode: 8854575006576
Nettoindhold: 40g
Bedst før-dato: 02-04-2028
Lotnummer: 6801