Afsløret under show: Therese Johaug har født

LÆS OGSÅ: Gravide Therese Johaug var til stede i storcenter under skyderi: - Jeg var dødbange
I sommer kunne Therese Johaug afsløre, at hun ventede barn nummer to.
Nu er sønnen Nils så kommet til verden, og det blev offentliggjort på lidt atypisk hvis.
Lørdag skulle den 37-årige skistjerne nemlig have deltaget i Idrætsgallaen, hvor hun tilmed skulle have modtaget en hæderspris. I stedet dukkede hun op på en storskærm med en videohilsen fra hospitalet. Det skriver Dagbladet.
- Jeg skulle have været i Hamar (hvor awardshowet foregik, red.), men jeg er på Rigshospitalet fuld af hormoner og er klar til at føde, lød det blandt andet i videoen fra storskærmen.

Hvis ikke det skabte stor nok begejstring i salen, så kunne vært, den tidligere håndboldstjerne, Mia Hundvin, tilføje, at skistjernen nu havde født.
Johaug selv delte senere samme aften et opslag på Instagram, hvor hun bekræftede den dejlige nyhed med et billede af den lille nye.
- Dage som denne kommer ikke ofte. Nybagt mor og Sportsgallaens ærespris på samme dag. Mange tak til alle, der har trådt til og hjulpet mig, da jeg havde brug for det. Jeg vil huske denne dag for evigt, lyder det.
Therese Johaug er gift med Nils Jakob Hoff, der er tidligere succesfuld roer med blandt andet en VM-titel på CV'et.
I december var den norske skidronning til stede under et skyderi i et storcenter i Oslo.
Heldigvis kom hverken hun eller andre til skade.