Amy Poehler skriver historie: Tæver eksmanden

Det kan godt være, at Amy Poehler og Will Arnett umiddelbart har været på god fod siden bruddet mellem dem, men hvis der skulle sidde lidt gammelt nag fast, så har førstnævnte nu trukket det lange strå.
Natten til mandag dansk tid tævede hun nemlig sin eksmand godt og grundigt til Golden Globes.
Her blev hun nemlig vinderen af den spritnye kategori "Bedste Podcast".
Det skriver Glamour.
Ifølge mediet var Amy Poehler nomineret for sin podcast "Good Hang with Amy Poehler", mens Will Arnett var nomineret for "SmartLess", hvor han er vært sammen med Jason Bateman og Sean Hayes.

Amy Poehlers sejr er ekstra opsigtsvækkende, fordi hendes podcast ikke engang har kørt i et år.
Amy Poehler og Will Arnett blev gift i 2003 og nåede at få to børn sammen, før de gik fra hinanden i 2012.
Skilsmissen gik igennem i 2016.
De har siden da beskrevet dem selv som værende tætte venner, og Amy Poehler har da også medvirket i hans podcast en enkelt gang tilbage i april 2025.