Nyheder9 timer siden (opd. 8 timer siden)
Lukker landingsbane ned: Mulig drone ved Oslo Lufthavn
I Oslo Lufthavn har man besluttet at lukke en landingsbane ned, da der er observeret en mulig drone, oplyser norsk politi
Af: Ritzau

Søndag eftermiddag har man valgt at lukke en landingsbane i Oslo, efter der muligvis er blevet observeret en drone.
Foto: Ritzau ScanpixAnnonce
En landingsbane har søndag eftermiddag været kortvarigt lukket i Oslo Lufthavn efter en mulig observation af en drone.
Det oplyser norsk politi ifølge NTB og NRK.
Det var det norske, statsejede trafikselskab Avinor, der står for at overvåge flytrafikken ved lufthavnen, der varslede det norske politi om den mulige drone.
Det siger talsperson for Avinor Karoline Pedersen til NRK.
- Vi har observeret og detekteret en drone inden for forbudszonen på lufthavnen, siger hun.
Klokken 14.27 oplyste Avinor til norsk TV 2, at landingsbanen var genåbnet.
Norsk politi har bekræftet over for NTB, at man har modtaget anmeldelsen fra Avinor.
Rune Isaksen, der er operationsleder i det lokale politidistrikt, oplyser, at man eftersøger piloten til dronen.