Sarah-Sofie Boussnina og Louis Samson har solgt lejligheden: Scorer millioner

LÆS OGSÅ: Familien Pitzner genforenet: Elvira og Katerina på fredsferie
Lige godt to år nåede skuespiller Sarah-Sofie Boussnina og Julias Moon-forsanger Louis Samson at bo på Frederiksberg.
Hjemmet er således solgt, og ifølge tinglysningen kommer parret derfra med en god gevinst på lommen.
I efteråret 2023 betalte de 5.450.000 kroner for den 89 kvadratmeter store fireværelses lejlighed med udsigt over søerne, men det er lykkedes parret at sælge til 7.750.000 kroner.
Dermed kan de stikke 2,3 millioner skattefri kroner lige ned i foret.
Ifølge tinglysningen skal de overdrage stedet den 15. februar og har dermed en rum tid til at pakke flyttekasserne.

Det er ved at være længe siden, man sidst har set Sarah-Sofie på skærmen herhjemme. Det skyldes, at den fynskfødte skuespiller har fået sparket døren ind til det store udland.
I 2019 brillerede hun i filmen "Birdcatcher", i 2021 spillede hun med i "The Colony" og har senere fået succes i HBO-serien "Dune: Prophecy", hvor hun spiller prinsesse Ynez Corrino, datter og arving til Kejser Javicco Corrino.
Hollywood har også fået en bid af den dansk-marrokanske darling.
Sarah-Sofie står således på rollelisten til bibeldramaet "The Way of the Wind", som er instrueret af den Oscar-belønnede instruktør Terrence Malick, som blandt andet står bag "The Tree of Life".
SE og HØR har rakt ud til Sarah-Sofie for at få svar på, hvad der nu skal ske, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.