Annonce
KendteI går

Sy Lees forældre var chokerede: - I dag er min far så stolt

Karriereskiftet kom bag på forældrene, men for Sy Lee har valget om at blive sygeplejerske aldrig handlet om penge, men om mening og arbejdsglæde
Sy Lees forældre fik noget af et chok, da de hørte om de nye uddannelsesplaner.
Sy Lees forældre fik noget af et chok, da de hørte om de nye uddannelsesplaner.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Sy Lee om at dele hverdagen som sygeplejerske: - Det handler også om at passe på hinanden

Han har allerede en anden uddannelse i bagagen, en massiv realitykarriere og en god forretning i at være personlig træner.

Så da Sy Lee fortalte sine forældre, at han ville skifte kurs og uddanne sig til sygeplejerske, var reaktionen ikke entydig begejstring.

– De var helt chokerede. De var glade, men også nervøse, fortæller han.

Især hans far havde svært ved at forstå beslutningen i starten.

– I starten var min far ærgerlig og sagde, at jeg kunne tjene mange penge på det andet. Han kunne jo se, at jeg havde det godt økonomisk, siger Sy Lee, som i forvejen har en kandidatuddannelse i landskabsarkitektur.

Men med tiden ændrede billedet sig.

– De har været imponerede over, hvordan jeg har kunnet klare det. Min far blev nervøs, men i dag er han verdens mest stolte far. Han så, hvordan jeg strålede til min dimission, fortæller han.

Annonce

Ifølge Sy Lee handler valget om karriereskifte nemlig på ingen måde om økonomi.

– Man bliver jo ikke rig af at være sygeplejerske. Det ved enhver. Det gør man ikke for pengene. Og det er aldrig for sent at prøve flere ting, siger han.

Han indrømmer dog, at havde han været yngre, kunne drømmen have set anderledes ud.

– Hvis jeg var yngre, havde jeg nok læst medicin. Så ville jeg gerne have været læge. Men sådan blev det ikke – og jeg er rigtig glad for den vej, jeg valgte, siger han.

Annonce

Sponsoreret indhold